23. oktober 2019
Sådan så Halsnæs Erhvervspanel ud, da det blev introduceret i 2018. Siden er der sket et par udskiftninger. Ind er kommet Ann Louise Hasselbalch (Grønnessegaard Gods og direktør i Nordsjællands Fællesmølleri A/S) og Jan Dahl(direktør E-Secure ApS og formand i F5 Virksomhedsnetværket), mens Tommy Horn og Jens Henriksen er udtrådt. Panelet består desuden af Steffen Jensen (borgmester og formand for Erhvervspanelet), Annette Westh (udvalgsformand for Erhverv og Beskæftigelse), Peter Fjeldal (direktør Halsnæs Mediecenter A/S og formand for Frederiksværk Handelstandsforening), John Rydahl (direktør og medejer af Tømrerentreprisen A/S), Martin Thomsen (Executive Vice President, Mille Food A/S), Mette Bentzen (møbelsnedker og medejer af Egeværket I/S), Torben Lauridsen (købmand og medejer af Spar Købmand ApS) og Jan Lehmann (managing Director, Knudsen Plast A/S). 						           Foto: Halsnæs Kommune
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervspanel med ny ide: Vil samle virksomheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervspanel med ny ide: Vil samle virksomheder
Halsnæs - 18. september 2019 kl. 11:20
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Skal vi samle erhvervslivet i Halsnæs i en stor erhvervsforening?

Det spørgsmål har Halsnæs Erhvervspanel, hvor to politikere og ni erhvervsfolk har plads, drøftet, og onsdag aften har de inviteret kommunens erhvervsforeninger, større virksomheder og virksomheder, der samarbejder med kommunen til et dialogmøde.

Her ønsker panelet at høre, om der er opbakning til at samle virksomhederne i en stor erhvervsforening med navnet Halsnæs Erhverv. Det skal være et fællesskab på tværs af brancherne, hvor der samtidig er plads til de individuelle foreninger.

- Vi har i erhvervspanelet haft en snak om at styrke erhvervslivet og udviklingen i kommunen. Det kunne blandt andet være en større samlet erhvervsforening, men det kan også være, at der kommer andre ideer på mødet, siger Steffen Jensen(S), borgmester i Halsnæs Kommune og formand for Halsnæs Erhvervspanel.

Han kalder de nuværende erhvervsforeninger i Halsnæs for stærke, men tror på, at en det kan give en synergieffekt at samle dem.

- En erhvervsforening med mere volumen bag ville give en styrket indgang til det offentlige. Man ville kunne komme bedre ud med, hvad der er af behov i erhvervslivet, og hvordan de behov kan opfyldes, siger Steffen Jensen og fortsætter:

- Samtidig tror jeg, at det ville give mere forståelse for hinanden, og hvad der rører sig i Halsnæs.

Borgmesteren slår fast, at en ny erhvervsforening ikke skal være en offentlig instans, som kommunen står for.

- Det her skal forankres fra medlemmer af erhvervslivet. Laver man en ny samlet erhvervsforening, skal det være, fordi man brænder for det. Så vil jeg gerne spille ind med, hvad kommunen kan hjælpe med, siger Steffen Jensen.

Blandt de tilmeldte til mødet er Christian Warrer. Til daglig driver han sandskulpturfestivalen i Hundested og er formand for erhvervsforeningen Hundested Erhverv.

- Jeg er spændt på at høre mere om deres planer, og hvad de har tænkt sig. Jeg er ikke overbevist om, at det kan give noget. På lokalplan er det i forvejen svært at mobilisere folk, og jeg tror ikke på, at det bliver nemmere af at lave en større forening. Man har jo i forvejen F5, der ikke fungerer, siger Christian Warrer.

Hundested Erhverv har de seneste år arbejdet på en ny struktur med flere klynger og sjak, som varetager specifikke områder; industri, kunsthåndværk, detailhandel og foreningsliv. Det skal sammen med en frivillig-booking og idébank være fundamentet i den lokale erhvervsforening.

- Jeg håber, at de har gode argumenter for en større erhvervsforening, for vi har jo netop prøvet at decentralisere hos os, så vi bedre kan favne industri, kunsthåndværk, foreningslivet, skoler og så videre. Hvis man tror, at man kan lave erhvervsforening, der favner hele Halsnæs, så tror jeg ikke på det. Jeg tror mere på at skille ud, så måske industrien i Hundested og Frederiksværk kunne have noget til fælles, siger Christian Warrer og fortsætter:

- Hundested Erhverv er vokset nedefra og kommer ud af mennesker, der har et ønske om at skabe en udvikling. Man kan godt sidde på et møde og beslutte så noget, men uden ildsjæle og frivillige, så er der ingen, der gør noget. Og jeg tror ikke, at alle virksomheder pludselig bliver aktive af, at der bliver lavet endnu en forening.

grafik køb billede