5. august 2021
100 gram rå lever eller farvel til skoene
gallery icon

Se billedserie

100 gram rå lever eller farvel til skoene
Foto: Thomas Quvang
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dagens ret: Kakerlakker og rå lever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dagens ret: Kakerlakker og rå lever

Årets Hell Night var en mental prøvelse, 126 atleter gennemførte de seks timers mareridt

Halsnæs - 15. juni 2021 kl. 13:16
Af Thomas Quvang

Traditionen tro blev årets Hell Night en prøvelse helt ud over det sædvanlige.
Fredag aften lagde Frederiksværk Ridecenter areal til den årlige 'Helvede-aften' med præcis 130 deltagere, som skulle igennem vanvittige prøvelser, såvel fysiske som psykiske, gennem seks lange timer.

Ekstrem sport med tryk på ekstrem, men atleterne blev hjulpet godt på vej af næsten 400 tilskuere der havde fundet vej til ridecentret på Kappelhøjvej. .

Trak vejret gennem sugerør

Eksempelvis blev samtlige deltagere begravet i sand, og kun udstyret med sugerør til at trække vejret med. En anden prøvelse lød på at spise et solidt stykke lever, råt selvfølgelig, ellers skulle den efterfølgende øvelse gennemføres uden fodtøj, og på et grus-areal med store sten var det ikke sjovt for fusserne.

Forkærlighed for kakerlakker var også en god idé at være udstyret med. For i løbet af aftenen ventede en svømmetur fra i den plumrede grønne sø, medbringende et stk levende kakerlak - i munden vel og mærke. velbekomme.

Indimellem disse uspiselige delikatesser ventede der selvfølgelig fysiske prøvelser helt uden for kategori, og i løbet af de seks timer var der adskillige deltagere der virkelig måtte grave dybt for at gennemføre.

Fire atleter udgik

130 atleter stillede til start, og ud af disse kom 126 igennem strabadserne. Kun fire udgik undervejs, og det var alligevel en overraskelse for arrangør Freddy Hejgaard:

"Jeg må bare sige, at deltagerne de var utrolig velforberedte. Selv om ingen vidste på forhånd hvad de skulle, så må jeg lette på hatten over den måde som deltagerne klarede udfordringerne på.

Fysisk var årets Hell Night måske ikke så krævende som tidligere år, men mentalt var den hård", lød det fra Freddy Hejgaard der allerede nu er i gang med at nedfælde idéer til næste års Hell Night.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?