22. marts 2019
Jørgen Lassen har gravet dybt i gamle udgivelser og aviser - blandt andet Frederiksborg Amts Avis - og kunne søndag afsløre Frederiksværks glemte forfatter. Fotos: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Jørgen Lassen har gravet dybt i gamle udgivelser og aviser - blandt andet Frederiksborg Amts Avis - og kunne søndag afsløre Frederiksværks glemte forfatter. Fotos: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byens glemte forfatter i fokus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byens glemte forfatter i fokus
Halsnæs - 11. marts 2019 kl. 04:00
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sig navnet Rose Bruhn - og de allerfleste vil sikkert sige Hvem? Også de allerfleste i Frederiksværk.

Netop i Frederiksværk var søndag en stor del lokalhistorisk interesserede mødt op til brunch og foredrag - for at få afsløret navnet på stålbyens glemte forfatterinde.

Rose Bruhn (1861-1939) er navnet. Hun var en tidlig kvindelig forfatter med cirka 15 bøger, flere skuespil og en del journalistik bag sig.

Jørgen Lassen og Kirsten Sommer var hovedkræfterne bag arrangementet. Og det var Jørgen Lassen, som helt tilfældigt var stødt på den ukendte kvinde.

- Jeg læste i gamle aviser fra Frederiksværk på nettet, og så dukkede navnet op - jeg tror, det var i Frederiksborg Amts Avis, fortæller Jørgen Lassen.

- Så bliver man jo nysgerrig. Jeg forfulgte sporet og der åbenbarede sig et stort litterært univers.

Jørgen Lassen har i dag læst 14 ud af forfatterindens 15 værker. Disse kom for omtrent 100 år siden og er genudgivet for få år siden på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Garvergård
Kun små hundrede meter fra der, hvor Frederiksværkborgerne indtog brunch og hørte om den glemte forfatter, voksede Rose Bruhn op. Hun var datter af byens garver Bruhn, og boede i Nørregade 10, hvor garvergården dengang lå. Senere kom et hotel til, det brændte ned og i dag er nummer 10 »Generalen«.

Rose Bruhns opvækst kan man i øvrigt læse mere om i en af hendes bøger »En Skarnstøs«, ligesom der indgår skildringer af barndomsbyen Frederiksværk i mange af hendes værker.

Let tilgængelig
- Let tilgængelig, men ikke trivial.

Sådan karakteriserer Jørgen Lassen Rose Bruhns forfatterskab, som rækker langt videre end de 15 bøger.

Hun skrev også to skuespil, arbejdede som journalist, hun rejste jorden rundt, og skrev herfra til 30 provinsblade, var gift med redaktøren af Sorø Avis - ham blev hun senere skilt fra.

Rose Bruhn var aktiv i Dansk Kvindesamfund, i møder om kampen for kvinders stemmeret og hun etablerede en Industriskole for unge kvinder med mere. Et anderledes kvindeliv på den tid.

Brunch og afsløring var en stor succes med lokalet i karl-e fyldt til bristepunktet. Mange borgere i Frederiksværk, men også flere medlemmer af det lokalhistoriske værksted i karl-e, som Jørgen Lassen og Kirsten Sommer står bag. Her kan man komme hver torsdag mellem 14.30 og 17.30 og dyrke lokalhistorien som en fællesinteresse.

Arrangørerne af søndagens brunch mener i øvrigt, at Rose Bruhn bør hyldes af Halsnæs Kommune. Forslaget derfra lyder på at opkalde den store parkeringsplads bag det gamle hotel og Garvergården i Nørregade 10 efter hende.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede