12. april 2021
Ebbe Moltzen(tv.) var blandt de mange borgere, som mandag formiddag var at finde i de genåbnede lokale butikker. 

Foto: Kasper D. Dønbo
Ebbe Moltzen(tv.) var blandt de mange borgere, som mandag formiddag var at finde i de genåbnede lokale butikker. Foto: Kasper D. Dønbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Butiksejer jubler over genåbning: Vi er nærmest rørstrømske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Butiksejer jubler over genåbning: Vi er nærmest rørstrømske
Halsnæs - 01. marts 2021 kl. 12:11
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

For første gang i 2021 kunne en lang række butikker mandag den 1.marts slå dørene op, og genåbningen var forbundet med store følelser.

- Det er helt fantastisk at se kunderne igen. Vi var nærmest rørstrømske, da vi åbnede i morges, siger Jesper Kristensen, medindehaver af Tøjeksperten Højdal, som har haft butikken lukket siden december.

- Det har været hårdt, siger tøjmanden.

Butikken åbnede mandag morgen med fuldt mandskab. Det betød, at fire velklædte herrer var klar til at betjene kunderne - og der var brug for alle mand.

- Der er kommet rigtig mange kunder fra morgenstunden, og det er helt vildt dejligt at mærke, at vi har været savnet, siger Jesper Kristensen.

Et skilt på døren bekendtgør, at der kun må være 12 kunder blandt tøjbutikkens knagerækker og hyldemeter. Det har der siden åbningen klokken 10 været konstant, så kunderne står pænt i kø ud på gågaden og venter på, at det bliver deres tur.

Ebbe Moltzen fra Frederiksværk er blandt de mange, som allerede om formiddagen erv at finde i gågaden.

- Jeg har set frem til, at der blev åbnet op i butikkerne igen. Jeg var faktisk allerede heroppe og kigge i fredags, men der var stadig lukket, siger han og bladrer gennem en stak skjorter.

Han havde på forhånd udset sig tøjbutikkerne, som sit første ærinde efter genåbningen.

- Min garderobe trænger til at blive skiftet ud, og det behøver jeg ikke at køre til Bilka for at gøre, når jeg i stedet kan gå herop. Så slipper jeg også for at bruge benzin og tid på at køre frem og tilbage, siger han.

Det er en genåbningsaftale, som Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre står bag, som har gjort det muligt for udvalgsvarebutikker på op til 5.000 kvadratmeter - for eksempel tøj-, bog- sko- og smykkebutikker - at åbne mandag.

Liberale erhverv som massører og frisører indgår ikke i aftalen, og butikker i storcentre som I Noord er heller ikke omfattet af genåbningen. Ligesom i december har butikkerne i I Noord dog fundet en mulig løsning ved at åbne via bagindgangen.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?