3. juni 2020
Steffen Jensen er borgmester i en krisetid uden mange fortilfælde, men er ikke nervøs,selvom menneskeliv i sidste ende kan stå på spil. 					Foto: Kasper D. Dønbo
gallery icon

Se billedserie

Steffen Jensen er borgmester i en krisetid uden mange fortilfælde, men er ikke nervøs,selvom menneskeliv i sidste ende kan stå på spil. Foto: Kasper D. Dønbo
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester ryster ikke på hånden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester ryster ikke på hånden
Halsnæs - 26. marts 2020 kl. 04:26
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Antallet af medarbejdere på rådhuset i Frederiksværk kan i disse dage tælles på under én hånd. Borgmester Steffen Jensen (S) var selv sidst forbi rådhuset søndag, hvor han mødte en enkelt medarbejder, som gik og vandede blomster. Men det betyder bestemt ikke, at alt står stille i kommunen.

Selv sidder Steffen Jensen for det meste hjemme i Asserbo, ligesom en meget stort del af kommunens ansatte også er i fuld sving som hjemmearbejdende. Både for at håndtere Corona-krisen og holde gang i alle andre funktioner.

- Det er en rigtig trist situation for hele samfundet. Lige nu handler det om at undgå, at alt for mange bliver ramt af sygdom og se på de konsekvenser, som følger for familie og for virksomheder og ansatte, der kan blive særlig store, hvis man ikke hurtigt får inddæmmet smitten, siger Steffen Jensen.

Hans største bekymring i disse dage er, at man undgår at få smitte ind på plejecentrene og samtidig kan håndtere at få plejekrævende borgere hjem fra sygehuse, når disse skal have plads til Corona-ramte. Her har man allerede nødpladser klar, men placeringen af dem afhænger af, om det er corona-smittede, man skal hjemtage eller det er borgere, der har været indlagt for andre lidelser.

- Vi planlægger at placere de, vi tager hjem, tæt på, hvor vi har sygepleje, men uden fare for andre. Corona-smittede skal på ingen måde i nærheden af vore plejehjem. En anden bekymring er, om vi har værnemidler nok. Det arbejder vi benhårdt på, ikke mindst for at beskytte vore medarbejdere, som går forrest for at passe de sårbare. Lige nu mangler vi ikke noget, men det kan meget hurtigt ændre sig.

Udover sundhedsmedarbejderne fremhæver Steffen Jensen indsatsen fra det øvrige personale, pædagoger og lærere som sørger for fjernundervisning og mange administrative medarbejdere, der understøtter de, som passer de sårbare. Og han roser Halsnæs-borgerne for at tage et stort ansvar.

- Ikke alle er 100 procent med, men rigtig mange gør det rigtige. I sådan en situation viser samfundet og sammenholdet sit værd, konstaterer han.

Steffen Jensen gælder sig over, at Halsnæs Kommune har været godt rustet til den uvante udvikling. Man har haft en beredskabsplan klar, og det har været muligt at træffe beslutninger med meget kort varsel

- I flere tilfælde har vi gjort det før regeringen, for eksempel om at beskytte vore plejecentre og lukke helt ned for mødeaktivitet, siger han.

Allerede et par dage før, at statsminister Mette Frederiksen gik på tv og »lukkede Danmark ned«, havde man i Halsnæs set alvoren i krystalkuglen.

Kort efter at Steffen Jensen i januar 2018 var rykket ind på borgmesterkontoret, måtte han konstatere, at en voldsomt stigning i udgifterne til udsatte børn gjorde det nødvendigt at ændre budgetterne og finde meget store besparelser. Det lykkedes at rette op på tingene således, at man kunne lægge et budget for 2020 med plads til forbedringer. Men så kom Corona'en!

Det får dog ikke borgmesteren til at ryste på hånden.

- Jeg er vant til, at folk siger »du har den, Steffen!« Jeg har været udsendt i brændpunkter, og jeg er ikke nervøs, når ting spidser til, men finder løsninger, og borgerne kan trygt regne med, at jeg sammen med staben giver den en ordentligt skalle. Nu handler det om menneskeliv. De beslutninger, vi tager, har betydning for, hvor mange som mister livet.

Læs hele samtalen med borgmester Steffen Jensen i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?