18. august 2018
Udskolingselever fra Arresø Skole Magleblik prøver at trække bilen op af søen.
gallery icon

Se billedserie

Udskolingselever fra Arresø Skole Magleblik prøver at trække bilen op af søen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Skolebørn finder bil i sø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Skolebørn finder bil i sø
Halsnæs - 26. maj 2018 kl. 05:35
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det var en spændende dag, en meget anderledes skoledag, siger lærer på Arresø Skole Thomas Milan om torsdagen før pinse, hvor nogle af hans elever i udskolingen fik øje på to bilvrag i den lille sø ved Snogebroen nær skolen.

Taget på den ene bil, en Opel Ascona, stak op over vandet efter at søen i den seneste lange periode uden regn er tørret meget ud. Thomas Milan fik fat i noget tov, og med besvær fik man fastgjort det til bilen ude i søen.

- Der var 30-40 elever, som hjalp med at trække, vi fik vendt bilen, men da vi kunne se, at der var nummerplade på, valgte vi at stoppe og ringede til politiet, fortæller Thomas Milan.

Han bekræfter samtidig, at der ligger en bil mere i den anden ende af søen under vandoverfladen.

- De store drenge siger, at det er en Mercedes. Det er en mystisk sag. Man mener, at bilerne har ligget i søen et par år.

Nordsjællands Politi kunne fredag ikke oplyse nærmere om fundet af de to biler. Meldingen er, at man i første omgang ikke har kunne finde den fundne nummerplade i registret, således at man ingen idé har om, hvem der på et tidspunkt har ejet bilen.

Sagen er nu overdraget til Halsnæs Kommune.

- Bilerne bliver trukket op af søen på mandag. Det bliver Falck A/S, der står for det, oplyser Henrik Hedegård Pedersen, leder af Natur og Vej i Halsnæs Kommune.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis Weekend.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk