17. januar 2021
Gruppefoto på Trekanten inden svømmeturen over fjorden. Fotos: Niels J. Larsen
gallery icon

Se billedserie

Gruppefoto på Trekanten inden svømmeturen over fjorden. Fotos: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Livreddere over fjorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Livreddere over fjorden
Halsnæs - 11. august 2020 kl. 09:07
Af Niels Jørgen Larsen

- Husk det er en firmaudflugt, ikke en svømmekonkurrence, lyder det fra distriktslivredder Steffen Mattrup Lund-Hansen foran livredderhuset på Trekanten i Hundested.

Klokken er 19.15 søndag aften, det er stadig varmt, og der er en del gæster på stranden, som plejer at være næsten øde, når livredderne gør sig klar til det årlige fyraftenevent. Nemlig svømmeturen over Isefjorden fra Hundested til Korshage nord for Rørvig. En tur på omkring fire kilometer. Hvis man svømmer i lige linje!

Steffen Mattrup Lund-Hansen byder velkommen til Hundested efter at chefen for Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste John Mogensen er ankommet som den sidste. Han har taget turen fra Hornbæk over vandet i hurtiggåede livredderbåd. Det ville have taget længere tid at køre i bil på tværs af Nordsjælland gennem trafikpropper af folk på vej hjem fra stranden og den sidste feriedag.

Det er et lille jubilæum for turen over Isefjorden, første gang var i 1996, så det er egentlig 25. gang, men det er sket at man på grund af vanskeligt vejr har valgt en anden svømmetur. Idéen er forstret for 25 år siden i 1995, da Steffen Mattrup Lund-Hansen tog turen over Øresund medet par svømmekammerater. Men det store jubilæum venter til næste år. Til gengæld er der rekorddeltagelse til aftenens tur.

Det skyldes at livredder og svømmetræner Anders Møller har taget 12 af sine unge svømmere med. Der er 14 »rigtige livreddere« med, fortæller Steffen Mattrup Lund-Hansen.

Han er selvfølgelig selv i speedos og har selskab at mere end en håndfuld i »speedo-klubben«, mens de øvrige deltagere er i våddragt.

- Turen gik rigtig fint, vandet var 22-23 grader, der var ingen problemer med at holde varmen uden dragt, fortæller Steffen Mattrup Lund-Hansen dagen efter.

Selv om det ikke var en konkurrence, gik der alligevel sport i det mellem de unge svømmere. Her måtte drengene se sig overgået af livredder Lærke Ruby, der stillede op efter at hun om lørdagen var blevet danmarksmester ved 5 km Open Water afviklet ved Amager Strandpark!

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?