27. juli 2021
To blå hytter skal sammen med tre telte gøre det muligt for Lynæs Bådeværft at tilbyde overnatning. 		                     Privatfoto
To blå hytter skal sammen med tre telte gøre det muligt for Lynæs Bådeværft at tilbyde overnatning. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bådeværft laver overnatning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bådeværft laver overnatning
Halsnæs - 23. juni 2021 kl. 11:49
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

Normalt er det reparation og istandsætning af både, der tager plads i Lynæs Bådeværfts haller, men i øjeblikket arbejder værftsejer Peter Øvre på et helt nyt projekt. Han er ved at lægge sidste hånd på en lille træveranda, som fører op til den hvidmalede hoveddør på Lynæs Bådeværfts to nye hytter.

»Lynæs Bådeværft - siden 1883« står der med hvide bogstaver på et skilt side om side med den karakteristiske Lynæs-jolle, og gør det klart, hvem ejeren af de blå træhytter er. Sammen med tre store dråbeformede glampingtelte med udkig til stjernerne gennem loftet, skal hytterne være nye overnatningsmuligheder i Lynæs.

- De bliver placeret på værftets bagside, og jeg forventer, at gæster fra næste uge kan booke sig ind, siger Peter Øvre.

Den overraskende udmelding fra Lynæs Bådeværft kommer efter et forløb, hvor Peter Øvre flere gange har fået afvist at få dispensation fra den snart 30 år gamle lokalplan på Lynæs Havn, der foreskriver, at hans bygninger kun må bruges til havnerelateret. Det har sat en stopklods for værftsejerens planer om udeservering med grill, bar og foodtruck, og de større visioner om bryggeri og koncerter.

I mellemtiden har Peter Øvre kunne følge med i, hvordan Lynæs Surfcenter lykkedes med at få dispensation fra selvsamme lokalplan til at lave midlertidig overnatning. En dispensation, som kom i land efter flere politiske drøftelser og stor debat i de lokale medier.

Nu følger værftsejeren så selv trop og laver overnatning.

- Jeg har før fået af vide af kommunen, at man kan gøre det 6-8 uger om sommeren. Og hvis havnen og surfcentret må, så må jeg vel også, siger Peter Øvre.

Han har med tilfredshed læst i Frederiksborg Amts Avis, at borgmester Steffen Jensen(S) og Ulla Brinch, direktør i Halsnæs Kommune, mandag var på rundtur med bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek(S) i Hundested. Her gav de kommunale topfolk udtryk for, at der mangler overnatningsmuligheder, en udfordring som den nye helhedsplan for Hundested skal løse.

- Men så skulle de da tage og give dispensation til, at folk må lave overnatning, siger Peter Øvre.

- De giver jo selv udtryk for i artiklen, at de ikke er bange for at udfordre lovgivningen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?