20. juli 2019
Kieler Arkitekterne vil bygge cirka 59 seniorvenlige boliger i Højbjerg-området nær Lynæs. Husene bliver holdt i træ og med solceller på taget, så de får mindst mulig CO2-udledning og leverer al energi sig. 

Foto: Kieler Arkitekterne.
gallery icon

Se billedserie

Kieler Arkitekterne vil bygge cirka 59 seniorvenlige boliger i Højbjerg-området nær Lynæs. Husene bliver holdt i træ og med solceller på taget, så de får mindst mulig CO2-udledning og leverer al energi sig. Foto: Kieler Arkitekterne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 114 nye boliger på vej: To projekter får grønt lys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

114 nye boliger på vej: To projekter får grønt lys
Halsnæs - 21. juni 2019 kl. 13:03
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To boligprojekter med i cirka 114 ældrevenlige boliger er på vej i Halsnæs Kommune. På et lukket møde torsdag gav et enigt byråd grønt lys til at sælge en del af Rådhusparken i Frederiksværk og en del af Højbjerg-området i Lynæs til to forskellige investorer.

- Vi ved, at vi mangler mange ældrevenlige boliger tæt på centrum. Byrådet har nikket til to store projekter, og vi er meget glade for, at det her ser ud til at lykkedes, siger Steffen Jensen(S), borgmester i Halsnæs Kommune

På et grønt område bag Frederiksværk Børnehus ønsker virksomheden Bovieran at bygge »Danmarks grønneste 55+ boliger«.

Tegninger af projektet viser en stribe tre etagers seniorboliger anbragt i en hestesko. I hesteskoens centrum troner en vinterhave, som beboerne kan nyde året rundt. Eneste krav for at få fingrene i en af de 55 lejligheder på mellem 77 og 98 kvadratmeter er, at man er fyldt 55 år.

I Højbjerg-området har Kieler Arkitekterne budt ind på et område på 27.846 kvadratmeter. Området, som blandt andet er tæt på børnehave og Paraplyens kommende afdeling på den tidligere Storebjerg Skole, er kuperet terræn med en sø i midten. Tegninger af projektet viser, at der rundt om søen skal bygges 59 boliger på mellem 80 og 100 kvadratmeter samt et fælleshus ud fra et bæredygtigt og økologisk koncept. Boligerne er opført i stil som minder om en sommerhus- eller fiskerby med huse i træ og solceller på taget.

Projektet bygger desuden på en tanke om fællesskab.

- Vi arbejder med en fællesskabstanke som et bærende element, hvor området bliver det sted, beboerne har det daglige samvær med andre. Der vil være fællesskabsaktiviteter, klub- og øvelokaler, fællesspisning, værksted, gæsteværelser og samlingslokaler, siger Steen Kieler fra Kieler Arkitekter, til Frederiksborg Amts Avis.

Begge salg er afhængige af, at politikerne lander en ny lokalplan for områderne. Det regner Steffen Jensen ikke med bliver et problem.

- Politikerne har været med på sidelinjen, og når der er fuld enighed om at takke ja til tilbuddene, så regner jeg også med, at lokalplanerne glider lige igennem. Ellers havde vi ikke takket ja i første omgang, siger borgmesteren.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis i weekenden.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede