3. juni 2020
Helikopter var tilkaldt til redningsaktion ud for Nordkysten søndag. Arkivfoto
Helikopter var tilkaldt til redningsaktion ud for Nordkysten søndag. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Surfer i havsnød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Surfer i havsnød
Halsnæs Avis - 06. april 2020 kl. 11:50
Af Anders Nordstrand
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Redningshelikopter og en båd fra redningstjenesten var søndag tilkaldt for at bjærge en windsurfer i havsnød ud for Nødebohuse ved Hundested.

Personen var tilsyneladende ved at drive væk fra kysten i den kraftige fralandsvind, da vidner på land slog alarm.

Et øjenvidne fortæller: "Vi stod og nød udsigten ved stranden i Nødebohuse, da der pludselig kom en ambulance med udrykning. Redderne spurgte, om vi havde set en surfer i havsnød, men alle på stedet havde kun set et par lystfiskere og to standup-padlere. Jeg prøvede at afsøge kysten med min 400 mm teleoptik, og pludselig var der noget, der fangede min opmærksomhed ude i bølgerne. En person plaskede rundt."

En politipatrulje var ankommet, og med kikkerter kunne politibetjentene se personen til havs, hvorefter en redningshelikopter blev tilkaldt, fortæller øjenvidnet, der også beretter, at det efter knapt 20 minutter lykkedes redningsfolkene at få surferen reddet i land.

To unge stand-up padlere havde forsøgt at komme surferen til undsætning, men de måtte vende om på grund af den kraftige strøm, erfarer Halsnæs Avis.

Ifølge politiets døgnrapport kom anmeldelsen kl. 17.22, og redningsmandskab kom til stedet for at bjærge windsurferen, en 51-årig mand fra Virum, som kom i land i god behold.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?