10. august 2020
En voldsom storm ødelagde i 1946 det store kamhjul, og siden har Melby Mølle ikke virket som mølle. Foto: Kim Larsen.
gallery icon

Se billedserie

En voldsom storm ødelagde i 1946 det store kamhjul, og siden har Melby Mølle ikke virket som mølle. Foto: Kim Larsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Melby Mølle har vundet i lotteriet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Melby Mølle har vundet i lotteriet

Med en donation på 50.000 kroner fra Varelotteriet, kan Foreningen til Melby Mølles Bevarelse nu fuldføre omfattende projekt

Halsnæs Avis - 31. juli 2020 kl. 09:51
Af Kim Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DONATION To gange om året deler Varelotteriets donationer ud til gode, almennyttige formål. Lokalt er bl.a. Frederiksværk Krisecenter, Auderød Naturhavn, Turbinehuset og Halsnæs Affaldshelte blandt tidligere modtagere.

Denne gang har Melby Mølle vundet i lotteriet. Ved en lille seance torsdag eftermiddag blev overrakt en kæmpecheck på 50.000 kroner. Ved samme lejlighed var der 25.000 kroner til de gule spejdere i Hillerød til brug for en varmepumpe.

Melby Mølle skal på landkortet

Med donationen på 50.000 kroner fra Varelotteriet, kan Foreningen til Melby Mølles bevarelse nu fuldføre et omfattende projekt, som blev påbegyndt for knap to år siden. Et projekt til i alt 650.000 kroner:

"Vi har tidligere modtaget donationer fra Augustinus Fonden, Nordea-fonden, LAG-midler og Halsnæs Kommunes visionspulje. Selv har vi lagt 110.000 kroner i projektet, og med de 50.000 kroner, så er vi i mål," fortæller Kim Snekkerup, frivillig projektleder.

"Møllen var ved at forfalde og trængte til at blive renoveret. Det første vi gjorde, var at få lagt el ind i møllen, så vi kunne få lys. Og så har vi fået malet møllen," fortæller Toben Andersen, foreningsformand for Melby Mølles Bevarelse.

En vigtig del af projektet er at forbedre adgangsforholdene til møllen, som ikke egnede sig for dårligt gående.

Der skal etableres en ordentlig gangsti fra p-pladsen og laves en rampe af jern, så også gangbesværede med f.eks. rollator kan komme ind i møllen.

Den bulede asfalt på pladsen foran møllen er fjernet, og der er ved at blive lavet en ordentlig plads, som vil kunne bruges til f.eks. dans, når der er Mølledag.

"Der skal sættes borde, bænke op, hvor man sidde og nyde madpakken - og blomsterkummer. Hele området skal forskønnes, så det bliver et attraktivt udflugtsmål," fortæller Kim Snekkerup og fortsætter:

"Vi vil gerne have sat Melby Mølle på landskortet og tiltrække flere besøgende. Der mangler noget turistvenlig information, og der skal laves et lille informationshus foran møllen."

Møllefolkene har i den forbindelse et ønske til Halsnæs Kommune om bedre skiltning, der kan hjælpe besøgende til at finde frem til Melby Mølle.

Nationalpark-ønske

"Vi har et ønske mere: Melby Overdrev er med i Nationalparken Kongernes Nordsjælland, men Melby ligger udenfor. Vi kunne godt ønske, at Melby Mølle, Melby Kirke og bronzealderhøjene ved Melby også kunne komme med," lyder det fra Torben Andersen.

Hele projektet i og omkring Melby Mølle, herunder også pumpehuset med den gamle brandsprøjte, ventes at være afsluttet til oktober. Det vil naturligvis blive fejret, men datoen er endnu ikke klar.

FAKTA

  • Varelotteriet støtter gode, almennyttige formål både lokalt og på landsplan. Også Frederiksværk Håndværker- og Industriforening får to gange årligt et beløb, baseret på antal solgte lodder i området.

  • Melby Mølle er opført i 1878 og er den eneste bevarede af de fem møller, som har været på Halsnæs (hvis man ser bort fra de nyere vindmøller).

  • Møllen blev bygget på initiativ af en ung sømand, Hans P. Petersen, som gik i land. Han drev mølleri og bageri frem til 1907.

  • Melby Mølle havde skiftende ejere frem til 1944, hvor lokale borgere købte møllen for at redde den fra nedrivning.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?