20. februar 2020
Kirsten Ølshøj, netværkskoordinator, og Linda Klarskov, initiativtager til gruppen for bedsteforældre til handicappede børn. Foto: Kim Larsen.
gallery icon

Se billedserie

Kirsten Ølshøj, netværkskoordinator, og Linda Klarskov, initiativtager til gruppen for bedsteforældre til handicappede børn. Foto: Kim Larsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Handicappede børn har også bedsteforældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Handicappede børn har også bedsteforældre

Ny netværkssgruppe undervejs for bedsteforældre til handicappede børn

Halsnæs Avis - 12. februar 2020 kl. 14:32
Af Kim Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HALSNÆS For fem år siden blev Linda og Jørgen Klarskov bedsteforældre til en lille dreng - Markus. Men ikke alt var, som det skulle være: Lille Markus viste sig at være handicappet med en sjælden kromosomfejl. Han var bare 14 dage gammel, da han fik stillet diagnosen prader-willis syndrom.

"Vi var i chok, og vi var vrede: Hvorfor skal vores familieidyl og alle vores drømme ødelægges på denne måde?" fortæller Linda Klarskov og fortsætter:

"Samtidig med at vi var i chok over, at Markus ikke var som andre nyfødte, følte vi jo også en stor kærlighed til ham og omsorg for ham. Der var en masse forskelligrettede følelser."

"Tankerne hvirvlede rundt, og midt i det hele skal man skal ha' overskud til at støtte barnets forældrene, som også er ramt af chok og forvirring f.eks. over at blive kastet ind i hospitalssystemet."

FAKTA
  • For mere information om, og tilmelding til, netværksgruppen for bedsteforældre til handicappede børn - kontakt:
  • Kirsten Ølshøj, netværkskoordinator Frivilligcenter Halsnæs, tlf. 3153 1830
Nogen alt dele tanker med

På et tidspunkt møder Linda en tidligere kollega, som også har et handicappet barnebarn:

"Vi havde så meget at tale om - man forstår bare hinanden. De bekymringer vi havde, var de samme, selvom der er tale om helt forskellige handicaps. Følelserne er universelle," konstaterer Linda Klarskov og slår fast:

"Man har brug for nogen at dele alle tankerne med."

Og de bedste at dele med, er nogen som er i samme situation, som en selv - nogen som forstår alle de følelser, man står med.

Gruppestart til marts

Linda Klarskov henvendte sig til Frivilligcenter Halsnæs med ideen om at oprette en gruppe for bedsteforældre til handicappede børn. Den idé faldt i god jord, og med opstartsstøtte fra netværkskoordinator Kirsten Ølshøj, er netværksgruppen snart klar til start.

"I gruppen vil vi kunne hjælpe og støtte hinanden. Og vi skal også dele de positive historier. Jeg husker, da jeg fik en sms om, at nu kunne Markus gå. Hvor stort det var, vil andre med samme baggrund bedre kunne forstå."

"Vi vil også kunne inspirere hinanden. Hvordan gør I det og det? F.eks. hvordan støtter og aflaster man sine børn bedst muligt?"

Kirsten Ølshøj supplerer:
"Også i forhold til hospitaler og den kommunale verden kan man som bedsteforældre dele erfaringer og give hinanden nogle fifs."

Der er p.t. tre bedsteforældre tilmeldt netværksgruppen, men gruppen må meget gerne komme op på 6-8 deltagere.

I starten vil netværksgruppen mødes hver 14. dag - sidenhen aftaler gruppen selv mødehyppighed efter behov.