22. september 2020
Vil du have indflydelse på det kommende budget? Så husk at fristen for høringssvar er onsdag 20. september kl. 12.
Vil du have indflydelse på det kommende budget? Så husk at fristen for høringssvar er onsdag 20. september kl. 12.
Foto: Ochakovskiy Vladimir (Waldemarus)/waldemarus - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budget 21: Nu skal der forhandles!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budget 21: Nu skal der forhandles!

Kommunens økonomi strutter af sundhed, derfor er det tykke sparekatalog ved denne budgetlægning afløst af lange ønskesedler fra de forskellige partier

Halsnæs Avis - 16. september 2020 kl. 12:44
Af Kim Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

BUDGETLÆGNING "Det er 27. gang, jeg er med til at lægge budget. Men jeg har aldrig før været med til at lægge et budget med så mange muligheder!"

Sådan sagde ordfører for Socialdemokratiet Helge Friis på tirsdagens byrådsmøde, hvor borgmester Steffen Jensens budgetforslag var til første behandling.

Helge Friis tilføjede dog straks, at det ikke er sikkert, at budgetforhandlingerne bliver nemmere af den grund.

Aftenens budgetdebat afslørede da også, at partierne i byrådet har haft godt gang i at skrive ønskesedler. Men selvom kommunens økonomi er god, så er der næppe råd til at opfylde alle ønsker.

Sund økonomi

Borgmester Steffen Jensen gav bolden op tilbudgetdebat med at fastslå, at Halsnæs Kommune har en sund økonomi, som giver mulighed for at investere i mere velværd, 'kloge anlæg' og en massiv vedligeholdelsesindsats for kommunens ejendomme.

Hans budgetforslag indeholder anlæg for 182,5 mio. kroner (historisk højt) samtidig med en serviceudvidelse på netto 17,5 mio. kroner til børn, unge, ældre og kultur.

"Jeg indkalder til det første forhandlingsmøde i morgen onsdag. Men vi skal have høringssvarene med i betragtning, inden det endelige budget aftales," understregede borgmester Steffen Jensen.

Fristen for høringssvar er onsdag 30. september kl. 12.

V: Ny hal og sundhedshus i Hundested

"Udgangspunktet for årets budgetlægning er rigtigt godt," fastslog Michael Thomsen (V), men skyndte sig at advare mod uansvarlig forvaltning af skatteborgernes penge:

"Lad nu for alt i verden være med at skrue uansvarligt op for servicen. Og lad nu for alt i verden være med at gældsætte kommunen mere end højest nødvendigt," sagde Michael Thomsen.

Venstre præsenterede flere nye ønsker.

På serviceområdet bl.a. bedre rengøring på skoler og i dagtilbud for 1,5 mio. kroner, idrætspas (som giver udsatte børn og unge hjælp til kontingent, udstyr og ture) for 1,7 mio. kroner, bedre normering i børnehaver og vuggestuer for 2 mio. kroner årligt (0,8 mio. kroner i borgmesterens udspil).

Venstre ønsker at ændre strukturen på ældreområdet, så alle fem plejecentre får egen leder (i dag er der tre plejehjemsledere). Samtidig ønskes bedre faglighed og flere ansatte på alle plejecentre. Til dette vil Venstre afsætte 5 mio. kroner årligt.

På anlægsområdet er Venstre positive overfor ny svømmehal, men først om et par år. Der er andre ting Venstre hellere vil:

Der skal bygges en ny hal ved siden af den nuværende hal i Hundested, som skal renoveres blandt andet med nyt tag. Venstre vil afsætte 35,5 mio. kroner til dette.

En ny hal kan erstatte Storebjerghallen.

Venstre vil også bygge et nyt sundhedshus ved Hundestedhallen, som kan rumme træning og aktivitet samt hjemmepleje og sygepleje.

I Frederiksværk vil Venstre fremrykke en forhøjelse af Classens Dige for hurtigst muligt at sikre byen mod oversvømmelser.

SF: Grøn omstilling og bedre service

"Den forbedrede kommunale økonomi skal bruges til at hæve serviceniveauet i den borgernære velfærd både for børn og ældre," fastslog Anja Rosengreen (SF) og fortsatte:

"Vi vil udbygge den grønne omstilling og sikre vores natur."

SF ønsker at afsætte "langt flere penge" end borgmesteren til bedre normering og flere pædagoguddannede i kommunens dagtilbud.

SF vil afsætte 30 mio. kroner over fire år til flere cykelstier i kommunen, og tilbudet til etablering af Hunderevet skal øges, så man kan komme i gang hurtigt.

SF bakker op om en øget SSP-indsats og ønsker samtidig undersøgt, om ungetilbuddet i Hundested kan organiseres anderledes og bedre.

Og så mener SF, at det skal være gratis at køre med de lokale busruter.

Ø: Kernevelfærd skal styrkes

Thue Lundgaard (Ø) glædede sig over, at der er politisk enighed om at styrke kernevelfærden.

Lige som SF ønsker Enhedslisten, at der sættes fokus på at sikre ungdommen i Hundested nogle gode rammer.

"Det skal ske i samarbejde med de unge. Borgerinddragelse. Vi skal lytte til borgerne og 'risikere' at blive klogere," sagde Thue Lundgaard.

Som sidste ordfører i talerrækken søgte Thue Lundgaard at finde nogle ønsker, som ikke allerede var nævnt:

"Når der tales idrætsinvesteringer så husk også at tilgodese de mindre sportsgrene, f.eks. har bueskytteforeningen trange kår."

Thue Lundgaard slog også til lyd for, at det frivillige arbejde i kommunen skal bakkes op med et fast bidrag til Frivilligcentret i stedet for, at de skal søge puljemidler.

Den omlægning af busruterne, som byrådet vedtog sidste år, har vist ikke at være hensigtsmæssig. Det kan gøres bedre, lød det fra Thue Lundgaard.

Ros fra Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti har, som det eneste parti, ikke været med i de to seneste budgetaftaler.

Men måske melder Dansk Folkeparti sig denne gang for alvor ind i budgetkampen. I hvert fald lød der positive toner fra Walter Christophersen ved førstebehandlingen.

Han roste forvaltningen (Koncernøkonomi) for godt budgetarbejde, han roste tidligere borgmester Steen Hasselriis for med stram budgetstyring at have fået styr på kommunens økonomi.

Men han roste minsandten også den siddende socialdemokratiske borgmester:

"Steffen Jensen fører en god, sund borgerlig politik på det økonomiske område."

"Der er gode takter i borgmesterens budgetforslag," fastslog Walter Christophersen, som lod forstå, at skulle borgmesteren byde på en kop kaffe og en budgetsnak, ville han ikke sige nej tak.

Har debatten om sexisme taget overhånd?