30. maj 2020
Arkivfoto
Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boligsalg: Høje forventninger til påsken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boligsalg: Høje forventninger til påsken
Halsnæs Avis - 10. april 2020 kl. 10:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Påsken er en af boligmarkedets højsæsoner, hvilket den aktuelle coronakrise kan vende op og ned på.

Men Nybolig forventer nu ikke en større ændring i Halsnæs eller andre lokalområder de kommende helligdage.

"Boligbehovet er der jo stadigvæk, selvom vi befinder os i en sundhedskrise, og eftersom de fleste af os har været bænket derhjemme i flere uger, forventer vi, at påsken i år alligevel vil give lidt travlhed i vores forretninger," siger Thomas Hovgaard, der er kommunikationschef i Nybolig.

Det er især sommerhusmæglerne, som kan få travlt, fortæller Nybolig i en pressemeddelelse.

"Vi kan mærke, at interessen for sommerhuse er steget kraftigt i år, og efter at vores muligheder for at rejse er blevet begrænsede, er ideen om at eje sit eget sommerhus vokset hos mange.Mange ser nemlig sommerhuset som en fornuftig investering, fordi det kan bruges til udlejning," lyder det fra Nybolig på baggrund af de nuværende skattefradrag, som gør, at man faktisk kan lave en udmærket forretning. For sommerhusbureauerne melder nemlig om mangel på sommerhuse til udlejning, og de giver nogle gode muligheder, siger Thomas Hovgaard og fortsætter:

Ud over man selvfølgelig selv kan bruge sommerhuset som alternativ til ferien sydpå, er det også godt for dansk økonomi, at vi efter denne krise bruger nogle af vores penge lokalt og støttet de erhvervsdrivende, som driver deres forretning i nærhed af sommerhusområderne.
Er man i tvivl om, man skal sætte sin bolig til salg nu, er det Nyboligs budskab, at man ikke bør sætte sine planer på stand by.

"Vi ved ikke, hvor længe nedlukningen varer, og der er mange købere i markedet, som får mindre og mindre at vælge imellem, så overvejer man at vente til, Danmark lukker op igen, skal man vide, at man alt andet lige står i en gunstig situation lige nu med få boliger og mange købere," slutter Thomas Hovgaard.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?