23. september 2020
Så er bordet dækket, og det er tid til at nyde velkomstdrinken. Gæsterne medbragte selv både dug, service, mad og drikke. Fotos: Jan Stephan.
gallery icon

Se billedserie

Så er bordet dækket, og det er tid til at nyde velkomstdrinken. Gæsterne medbragte selv både dug, service, mad og drikke. Fotos: Jan Stephan.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 2000 spiste middag ved stranden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2000 spiste middag ved stranden

250 borde blev torsdag aften dækket festligt op langs kysten hele vejen fra Liseleje til Tisvildeleje

Opdateret 10. juli 2020 kl. 12:06
Halsnæs Avis - 10. juli 2020 kl. 11:46
Af Kim Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag aften bød på den smukkeste kulisse for Danmarks - måske verdens - længste strandmiddag.

250 nummererede borde var placeret i strandkanten hele vejen fra Liseleje og Tisvildeleje. En strækning på syv kilometer med den skønneste udsigt over Kattegat og solen, som langsomt tog tilløb til en aftendukkert i vandet.

Alle borde blev dækket festligt op af deltagerne selv, som også selv medbragte festmiddagen.

Ideen til denne event er blevet til i skyggen af de seneste måneders mange Corona-restriktioner.

Med otte gæster ved hvert bord, og 25 meter mellem bordene, leverede arrangementet i den grad op til rådet om i denne Coronatid at være sammen på afstand.

Efter borddækning blev der klokken 19 udbragt en stor fælles skål, hvorefter de 250 selskaber gik i gang med 'dagens ret', som bestod af alt lige fra østers til frikadeller.

Sådan opstod ideen

"Idéen opstod, da vores eventteam havde et kreativt møde i starten af juni måned, hvor vi talte om, at vi har tusindvis af borde og stole stående på vores eventlager, og det kunne være sjovt at skabe en middagsevent på Nordsjællands kyst, som er en meget smuk og unik kyststrækning," fortæller arrangør Peter Bindner fra PB Action Fest & Eventbureau. Han forsætter:

"Vi målte, at den længste ubrudte strand- og naturstrækning med klitplantager og lyng er syv kilometer lang mellem Liseleje og Tisvildeleje ved Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Herefter ansøgte vi alle myndigheder om tilladelser, og det blev en realitet".

Solnedgang og ren strand

Der var lagt op til en rolig og ren oplevelse på stranden. Ghettoblastere og lignende var bandlyst, så udover hyggesnak var der kun bølgeskvulp at høre.

Plastikbestik og paptallerkner var også forment adgang, og de mange spisende gæster fulgte opfordringen til at efterlade stranden mindst lige så ren, som da de kom.

En smuk solnedgang satte et flot punktum for et vellykket arrangement..

Har debatten om sexisme taget overhånd?