21. maj 2019
Karin Lind dyrker humle fra Græsted Kro og Det våde Får. Humlen spiller en central rolle i værket. Fotos: Hanne Guldberg Mikkelsen
gallery icon

Se billedserie

Karin Lind dyrker humle fra Græsted Kro og Det våde Får. Humlen spiller en central rolle i værket. Fotos: Hanne Guldberg Mikkelsen
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Troen og kroen« som kunst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Troen og kroen« som kunst
Opdateret 10. maj 2019 kl. 15:14
Gribskov - 10. maj 2019 kl. 08:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Græsted: Hønsene hakker frit rundt i forårshaven, og indenfor i den nedlagte fabriksbygning ved Græsted arbejder Karin Lind med et kæmpe værk. Kunstneren sætter fokus på kroen og troen og Græsteds rødder som Den hellige Stad.

På et stort arbejdsbord ligger bogen Sacred Geometry og her står også modellen til en pergola-lignende struktur, opbygget af pap fra plakatrør og trælister. I virkeligheden - om en måned - vil dette nedskalerede kunstværk opføres på Græsted Torv som en del af Nordkystens Kunsttriennale 2019.

»Troen og Kroen« er navnet på Karin Linds værk, som bliver cirka 12x16 meter og fire meter højt.

Årets revygæster vil hermed få sig en ekstra oplevelse, og de lokale borgere vil få noget at tænke over i forhold til byens historie og rødder.

- Min mand og jeg flyttede hertil for 11 år siden og siden dengang har jeg været fascineret af, hvor stor en rolle religion i forskellige former af især kristendom spiller i byen. Græsted kaldes Den hellige Stad, fordi der for 150 år siden var flere vækkelser. Man siger, det er grunden til, at byen i dag er så forankret med menigheder og flokke. Man fornemmer det stadig.

Karin Lind har været igennem en lang research og stillet sig selv spørgsmålet: Om man overhovedet skulle tage fat i det?

- Men selvfølgelig skulle jeg det, siger hun.

Det religiøse skulle også have et modspil.

- Og her bankede kroen naturligt på. Den har 150 års jubilæum i år - det er de to spor, jeg har forfulgt, forklarer Karin Lind.

- Jeg har arbejdet med det jordiske og det åndelige som to ting, jeg har dialog med i min hverdag.

Også mere mundane ting dukker op i forbindelse med tilblivelsen af værket - ordsprog som »Det er bedre at sidde på kroen og tænke på kirken, end sidde i kirken og tænke på kroen«.

- Kirken og kroen ligger næsten altid side om side og de følges også ad i forbindelse med de store begivenheder som dåb og død - så går man fra kirken til kroen.

Humlen
Karin Lind har arbejdet tæt sammen med blandt andre præst og krofatter, kirkelige grupper og en tidligere arkivar. Det er blevet til nogle meget konkrete samarbejder om den humle, som skal vokse op ad pergolaens skelet, så værket forandres gennem de tre måneder, som er humlens topvækstsæson

Humlen, som i dag står i hendes egen have, har hun fået aflæggere til fra kroens baghave, hvor der vokser en stor vildbasse af slagsen. Samt fra det lokale bryggeri Det Våde Får, hvor bryggeren også har været behjælpelig med vejledning i, hvordan den slags skal plantes, plejes og passes.

Udover fagpersoner har Karin Lind talt med en masse lokale.

- De lokale kan selvfølgelig give udtryk for skepsis og stille spørgsmål, men jeg er også blevet mødt af en meget stor åbenhed, siger hun.

Om en måned starter opsætningen, men Katin Lind vil inden da have konstrueret en del som moduler, der er nemme at sætte op på de tre-fire dage, der er afsat til det. Pergolaen kommer til at stå på en konstruktion af rør af beton - det er det jordnære og praktiske og så med den mere åbne, spinkle konstruktion over, som peger mod himlen.

Troen og Kroen er en engangsforestilling - når Triennalen er ovre, pilles det ned og kommer ikke op igen.

Karin Lind er født i 1969 og er uddannet ved Det Fynske Kunstakademi i 1992-1998, Hun har udstillet et væld af steder i ind- og udland og er bare en af mange kunstnere, som laver værker og installationer til Nordkystens Kunsttriennale denne sommer. Det er anden gang, Nordkystens Kunsttriennale løber af stablen, og det sker fra den 22. juni.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede