7. juni 2020
Mette Bierbaum, tidligere direktør i Gribskov Kommune, vender tilbage som centerchef.
gallery icon

Se billedserie

Mette Bierbaum, tidligere direktør i Gribskov Kommune, vender tilbage som centerchef.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To nye chefer til social og sundhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To nye chefer til social og sundhed
Gribskov - 01. april 2020 kl. 10:46
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For nylig blev der sat navn på en ny velfærdsdirektør i Gribskov, Per Ullerichs, og nu er der også fundet to nye centerchefer til området, oplyser Gribskov kommune. Social og sundhedsområdet deles dermed op i to områder: Social, børn og voksne samt Sundhed og ældre.

Centerchef for Sundhed og ældre er et kendt ansigt i kommunen, nemlig Mette Bierbaum, der kommer som en stilling som konsulent i Gribskov kommune. Men tidligere har hun været både centerchef og direktør. Hun fratrådte direktørstillingen i 2018 af private årsager.

- Efter godt to år væk fra Gribskov Kommune, hvor jeg har passet min familie, glæder jeg mig rigtig meget til at tiltræde stillingen som centerchef for sundheds- og ældreområdet. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for den store omstilling og opbygning af det nære sundhedsvæsen, siger Mette Bierbaum.

Mette Bierbaum er 50 år og er uddannet cand. scient. pol fra Aarhus Universitet. Hun tiltræder 1. april

Ny centerchef på området social, børn og voksne bliver Erica Maria Tromp. Erica kommer fra en stilling som centerchef i Borgercenter Handicap i Københavns Kommune.

- Vi skal hele tiden optimere kvaliteten i de borgerrettede ydelser, og samtidig være økonomisk driftssikre. Det lykkes bedst, når det gøres i et inddragende samspil, hvor både medarbejdere og borgere, ledere og politikere bidrager med hver deres perspektiver. Jeg glæder mig til at være drivkraften bag den udvikling, siger Erica Maria Tromp.

Hun er 56 år, uddannet lærer og har blandt andet en master i udsatte børn og unge. Hun tiltræder 1. maj.

For stort til én chef
Kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen forklarer, at beslutningen om at dele social-og sundhedsområdet i to bunder i, at området er blevet for stort til én centerchef, efter kommunen har hjemtaget både hjemmepleje og sygepleje. Således kommer Mette Bierbaum primært til at tage sig af hjemmepleje og sygepleje og myndighedsopgaverne herunder, mens Erica Maria Tromp blandt andet skal koncentrere sig om voksen og børnehandicap, misbrug mm.

- Vi har været igennem en stor forandringsproces, hvor vi blandt andet har oprettet en kommunal hjemmepleje, og der ligger fortsat en stor opgave i at få tingene til at hænge sammen inden for de stramme økonomiske rammer og få de nye centre helt på plads, siger kommunaldirektøren, som har store forventninger til de nye chefer.

- Man kan sige, at alle grundstenene for et stærkt social- og sundhedsområde er lagt, og nu skal der et stærkt hold med solide erfaringer til at føre os til næste niveau - en stabil drift til fordel for borgerne i Gribskov Kommune. De to nye centerchefer matcher vores ambitionsniveau og kommer med relevant erfaring og stærke kompetencer, så jeg er meget tilfreds med det hold, som nu er på plads, siger Sascha Volmer Sørensen.

På spørgsmålet om, hvorvidt der følger flere personaleressourcer med opdelingen af det store social-og sundhedsområde, svarer kommunaldirektøren således:

- Det, der er besluttet direkte, er, at vi mander op med en chef mere, som i sig selv medfører flere kræfter. Derudover er det et mindre område, man skal varetage som chef, med den nye opdeling, siger hun.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?