23. oktober 2019
Charlotte Teolander og Brian Larsen til Royal Run.
Charlotte Teolander og Brian Larsen til Royal Run.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Team Tvilling løb med kronprinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Team Tvilling løb med kronprinsen
Gribskov - 12. juni 2019 kl. 14:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 2016 har Team Tvilling Gribskov haft sin egen forening i Gribskov, og hver søndag samles klubben i Helsinge for at tage på tur. Derudover deltager de i en række store løb i løbet af året - som for eksempel Copenhagen Marathon og senest mandagens Royal Run. En af klubbens ildsjæle er Charlotte Teolander. Hun arbejder på Altidens botilbud Skipperstræde i Gilleleje. De sidste fem år har hun dannet løbemakkerpar med Brian Larsen, som bor på Skipperstræde. I starten var det med en helt almindelig kørestol, men nu kan de to med tak fra en lang række sponsorater komme vidt omkring i de særlige løbevogne. I mandags deltog de i 10 kilometers-ruten Royal Run i København:

- Royal run er noget helt specielt. Vi løber lige midt i smørhullet af København, stemningen er virkelig positiv med glade heppere over alt. Selvom det er sent, så får både Brian og jeg et kick af at være afsted. Det er jo Brian som er i fokus - jeg er blot hans motor. Det er så opløftende at se alle de positive tilråb, som han får undervejs på sådan en tur. Publikum på ruten råber hans navn, giver high five - det skal virkelig opleves. Jeg kan nærmest stadig høre jublen på ruten undervejs, lyder det fra Charlotte Teolander.

De fik også hilst på kronprisen, der fulgtes med dem noget af vejen. De fik også en high five af ham, prins Christian og prinsesse Isabella, da de kom i mål.

Selvom Brian er senhjerneskadet og ikke kan udtrykke sig med ord, så er Charlotte ikke i tvivl om, at han sætter stor pris på at være afsted på tur med Team Tvilling Gribskov:

- Han er altid et stort smil, når vi er afsted og liver op, når løbesæsonen starter op i marts.

grafik køb billede