23. september 2021
Pilgrimsruten Esrum-Tisvildevejen får politisk opbakning gennem Gribskov Kommunes nye kernefortælling, hvor ruten er nævnt som et fyrtårn. Foto: Marianne Lomholdt
Pilgrimsruten Esrum-Tisvildevejen får politisk opbakning gennem Gribskov Kommunes nye kernefortælling, hvor ruten er nævnt som et fyrtårn. Foto: Marianne Lomholdt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store planer: Pilgrimsrute kan blive dobbelt så lang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store planer: Pilgrimsrute kan blive dobbelt så lang
Gribskov - 20. december 2020 kl. 14:44
Af Camilla Nissen

Mens man i dag kommer gennem otte landsbyer i Gribskov, når man begiver sig ud på Esrum-Tisvildevejen, er der fremover planer om at udvide ruten til 18 landsbyer, heraf 13 i Gribskov Kommune. Lige nu arbejder foreningen bag pilgrimsruten nemlig hårdt på at forlænge ruten fra cirka 100 kilometer til hele 200 kilometer i et afmærket ruteforløb, primært i Gribskov Kommune.

arrow Læs også: Har fået ben at gå på: Nu opstår ny festival

- Vi arbejder på en forlængelse af ruten. Meningen er, at den kommer omkring 18 landsbyer, og at vi vil lade lokalbefolkningen få en stemme, så lokale foreninger bliver engageret i det, siger Rigmor Westh Baagøe, der er formand for foreningen Esrum-Tisvildevejen.

Ruten vil også inddrage Helsinge by og vil involvere store dele af kyststrækningen samt blandt andet Søborg Sø, Munkeruphus og Tegners Museum.

- Der er stort potentiale i at løfte kulturlivet på den her måde. Projektet har vakt stor interesse hos Nordea Fonden, som afventer en sikring af driften af projektet gennem kommune og Nationalparkens opbakning, lyder det fra Rigmor Westh Baagøe.

- Vi vil også gerne have flettet gastronomien ind. Det inviterer til at opleve kommunen på en ny og bæredygtig måde, siger hun.

Stigende interesse

Rigmor Westh Baagøe peger på, at Esrum-Tisvildevejen har et stærkt stigende antal vandrere gennem de otte landsbyer, ruten i dag går gennem, og der registreres derfor et øget behov for flere muligheder for oplevelser, mad, indkøb og overnatning lokalt.

- Hjemmesiden havde på én måned besøg af 6.581 personer. Til sammenligning havde den besøg af 2.261 personer i samme måned sidste år, oplyser hun.

Tankerne om at udvide ruten passer fint i den kernefortælling om Gribskov Kommune, som byrådet netop har vedtaget. »Formet af natur, drevet af virkelyst, næret af turisme og bundet sammen af fællesskaber,« lyder den. Her er Esrum-Tisvildevejen fremhævet som et fyrtårn, et pejlemærke for den retning, man ønsker at udstikke for kommunens udvikling.

- I de seks år, vi har eksisteret, har vi virkelig haft et stort arbejde med at overbevise kommunen om, at vi har en struktur, som favner bredt og fortjener at blive inddraget i en strategi, og at vi er mere end et privat initiativ drevet af frivillige kræfter. Vi ønsker at blive løftet op og blive inddraget i de strategier, der bliver lavet - og de indsatsområder, vi er ved at udvikle, kræver, at kommunen engagerer sig i det også. Det kan ikke gøres udelukkende på frivilligt niveau, siger Rigmor Westh Baagøe, der glæder sig til at se, hvilken betydning, det konkret vil få.

- Kommunen har nogle særlige kompetencer såsom tekniske medarbejdere og formidlingsmedarbejdere, og det er præcis det missing link, vi har ventet på. Så det er et skridt på vejen, og nu må vi afvente og se, hvad det får af praktisk betydning for Esrum-Tisvildevejen. Det kræver i høj grad, at der kommer samarbejde ind over det frivillige niveau. At man løfter i flok, og at de frivillige ikke bare skal arbejde hårdere, siger hun.

Hun peger på, at det ikke kun handler om samarbejdet mellem kommunen og foreningen bag Esrum-Tisvildevejen, men også et samarbejde mellem andre organisationer og foreninger, som er involveret i at løfte kultur, natur og landsbyliv i Gribskov Kommune.

arrow Vandreture for fædre til børn med særlige behov
21. april 2021 kl. 17:12 Opdateret: kl. 22:36
arrow Gå og forstå: I naturen åbner man sig på en anden måde
05. april 2021 kl. 06:14 Opdateret: kl. 14:16
arrow Kierkegaard-rute hitter: - At være i naturen skaber ydmyghed
12. marts 2021 kl. 19:11 Opdateret: kl. 14:40
Synes du, at kommunen er der for dig?