Et sommerhus på Steenkile-Åsen i Smidstrup nedbrændte totalt ved en brand lørdag eftermiddag. Branden blev anmeldt klokken 16.24 lørdag, men da brandvæsenet nåede frem var huset allerede overtændt.
- Der var ikke fare for andre sommerhuse, og et opkald til sommerhusets ejer sikrede, at ingen var hjemme, da branden brød ud, fortæller vagtchef David Borchersen, Nordsjællands Politi.
Hvordan branden er opstået, vides endnu ikke med sikkerhed.
- Huset er fuldstændig udbrændt, så vi har ikke kunnet konstatere et arnested, men der skal foretages en mere grundig undersøgelse mandag, når teknikerne møder på arbejde. Ejeren har forklaret, at der havde været tændt op i brændeovnen, men at den var slukket og en varmepumpe i stedet sat til, da man forlod huset, fortæller David Borchersen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her