25. marts 2019
Pia Foght - vil ikke kommentere beskyldning om, at hun har skabt misnøje internt i den socialdemokratiske byrådsgruppe.  Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Pia Foght - vil ikke kommentere beskyldning om, at hun har skabt misnøje internt i den socialdemokratiske byrådsgruppe. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Socialdemokrat vil ikke kommentere beskyldning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokrat vil ikke kommentere beskyldning
Gribskov - 15. marts 2019 kl. 03:44
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den socialdemokratiske udvalgsformand Pia Foght vil ikke kommentere beskyldning om, at hun har været med til at skabe en dårlig stemning i den socialdemokratiske byrådsgruppe i Gribskov, skriver Frederiksborg Amts Avis fredag:

arrow Læs også: Byrådsmedlem blev syg af tonen på interne møder

-Jeg vil slet ikke komme ind på fortiden. Jeg vil kun beskæftige mig med nutiden. Og jeg kan kun sige, at jeg har haft et fantastisk godt samarbejde med ham og er blevet meget ked af, at han nu har valgt at blive løsgænger, siger Pia Foght, der er formand for Gribskov byråds fagudvalg Ældre, Social og Sundhed, efter meddelelsen om, at socialdemokraternes frontfigur siden kommunesammenlægningen, Bo Jul Nielsen, i tirsdags meddelte, at han fra nu af er løsgænger.

Pia Foght kunne onsdag læse i Frederiksborg Amts Avis, at det tidligere socialdemokratiske byrådsmedlem Susan Kjeldgaard, der i dag er folketingskandidat for Alternativet, beskyldte hende for at være medskyldig i en dårlig samarbejdstone internt i den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Pia Foght »kunne ikke anerkende, at hun tabte til Bo om at blive Socialdemokratiets spidskandidat ved valget i 2009«, sagde Susan Kjeldgaard blandt andet.

- Jeg vil slet ikke kommentere det. Jeg vil ikke beskæftige mig med, hvad Susan Kjeldgaard mener at have oplevet den gang, hun var en del af gruppen. Jeg vil forholde mig til forholdene i dag. Ingen kan vel være mere ked af, at Bo er gået ud af gruppen end jeg. Vi havde et godt og loyalt samarbejde. Bo var en god gruppeformand. Jeg har selv prøvet at være det og ved, hvor svært det kan være.

Helt aktuelt har jeg mærket vores gode samarbejde inden for det fagområde, som jeg har fået ansvar for. Hele tiden er jeg blevet stillet over for nye dilemmaer, jeg skal tage stilling til, men Bo har hele tiden stået bag mig og bakket mig op.

- Jeg er rigtig ked af, at han er gået ud af gruppen. Vi skal hurtigst muligt på benene igen, så vi kan komme videre og være klar til næste valg, siger Pia Foght.

Siden kommunesammenlægningen i 2009 er antallet af socialdemokratiske medlemmer af det 23 m/k store byråd skrumpet ind til det halve - fra seks medlemmer til nu tre.

I foregående valgperiode var det Susan Kjeldgaard, som i 2017 brød med Socialdemokratiet for at blive medlem af Alternativet. Ved valget i 2017 fik Socialdemokratiet fem pladser i byrådet. Først forlod Betina Sølver Hansen i marts 2018 partiet for at blive løsgænger, og nu her et år efter har Bo Jul Nielsen, som er byrådets 1. viceborgmester, trådt ud af gruppen for at blive løsgænger.

Socialdemokratiets andel af stemmerne er siden valget i 2009 dalet fra en andel på 23,1 procent til 18,2 procent. Antallet af stemmer er totalt dalet med 623 - fra 4979 til 4356.

Af disse stemmer var 23 procent givet som personlige stemmer til Bo Jul Nielsen. Han fik i alt 1077 personlige stemmer. Tallene for de øvrige, der blev indvalgt for Socialdemokratiet, er 669 til Pia Foght, 610 til Mikkel Andersen, 222 til Allan Nielsen.

Pia Foght og Allan Nielsen er begge medlemmer af Socialdemokratiets forening vest, mens Mikkel Andersen kommer fra øst.

Valgperiodens første afhopper, Betina Sølver, fik 150 personlige stemmer.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede