20. oktober 2019
Tinkerup Å - snart med strømpeforing
Tinkerup Å - snart med strømpeforing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Snart slut med oversvømmelser af å

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snart slut med oversvømmelser af å
Gribskov - 20. september 2019 kl. 09:10
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tinkerup Å går ofte over sine bredder - men det er snart slut. Til gengæld kan lodsejerne langs åen forvente en regning for at renovere og regulere den del af åen, der er rørlagt.

Politikerne besluttede netop på seneste møde i Udvalget for udvikling by og land en såkaldt strømpeforing af åen i en strækning på ca 240 meter

- En strømpeforing kan gøres for under en halv mio. og vi mener, det er den bedste løsning, siger Pernille Søndergaard, udvalgsformand (NG)

Heftige regnskyl har igennem mange år fået Tinkerup Å til at gå over sine bredder med store gener for lodsejere ved især Smidstrup Strand.

Men det er altså snart en saga blot. Efter mange år, hvor politikere og administration har set på sagen.

Området og åen har haft Gribskov Kommunes bevågenhed siden 2002, og adskillige forslag til projekter har gennem årene været på banen. Det gælder alt fra genåbning af den rørlagte strækning til at vende vandløbets strømretning.

Bedste
Smidstrup Renseanlæg udleder renset spildevand til Tinkerup Å og i perioder med store vandmængder sker der en overbelastning af renseanlægget med heraf følgende større udledning til Tinkerup Å. En lukning af Smidstrup Renseanlæg er imidlertid nært forestående og en undersøgelse viser, at den eksisterende rørdimension vil være tilstrækkelig fremover.

Der er lavet flere prisoverslag på en strømpeforing. Et overslag fra Orbicon viser, at det vil koste 1.368.000 kr. eks moms for en strømpeforing med en anslået levetid på 20 år, mens firmaet LMJ A/S, som specialiserer sig i strømpeforinger, har afgivet tilbud på 331.289 kr. eks moms og en anslået levetid på ca. 100 år. Hertil kommer dog en del forbehold som ikke er indregnet herunder spul før og efter strømpeforing, DTVK efter strømpeforing, deponi af evt. opsuget sediment, køreplader og oppumpning.

- Vi er enige med LMJ og mener, det her er den bedste løsning. Nu har vi taget en beslutning og så er det videre, siger Pernille Søndergaard med henvisning til, at sagen har været meget længe undervejs.

Udgifterne til projektet skal betales af dem, som har nytte af det, det vil sige lodsejerne.

Projektet kan sættes i gang, når der har været en høringsperiode efter den nye beslutning, oplyser Inger Fogh, Gribskov Kommune.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede