3. august 2021
Tonen er ofte hård på nettet - og især på de sociale medier. Det får nu Gribskov-skoler til at sætte fokus på "digital dannelse". Modelfoto: Adobe Stock
Tonen er ofte hård på nettet - og især på de sociale medier. Det får nu Gribskov-skoler til at sætte fokus på "digital dannelse". Modelfoto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoler til kamp mod den hårde tone

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoler til kamp mod den hårde tone
Gribskov - 14. juni 2021 kl. 07:27
Af Jeppe Helkov

Man skal ikke have været lang tid på de sociale medier for at opdage det. Tonen er hård. Ofte ubehagelig hård - og ikke mindst personfikseret. Men på skolerne i Gribskov forsøger man nu at tage kampen op mod den hårde tone.

På kommunens største skole, den private Helsinge Realskole, har man blandt andet lavet et helt forløb fra 0.-9-klasse, hvor man sætter fokus på 'digital dannelse' blandt skolens mange elever.

- De sociale medier er en del af vores verden i dag. Det kommer vi ikke udenom. De kommer til at fylde mere og mere, og det er en arena, vores børn skal lære at begå sig i. Der er spilleregler, de skal lære. Blandt andet hvordan det virker, når man skriver noget til andre, man ikke ser i øjnene. Det skal vi have en dialog om, så børnene ved, at ord kan såre. Det er så nemt at skrive, at du er grim. Der skal vi være med til at bevidstgøre dem om, at man er nødt til at sætte sig i de andres sted. Hvordan føles det, hvis alle piger i klassen er med i en gruppe, men jeg ikke er, siger Rikke Holst Vigilius, pædagogisk leder på Helsinge Realskole.

Debatten om tonen på de sociale medier er taget til i den seneste tid. Blandt andet stod flere af X Factor-deltagerne frem og delte nogle af de hårde beskeder, de havde fået, ligesom en undersøgelse fra Megafon viste, at halvdelen af danskerne har prøvet at blokere eller fjerne en Facebook-ven, fordi de ikke brød sig om deres tone.

Højt på dagsordenen

Med corona-nedlukningen blev klasseundervisningen ligeledes skubbet til skærmene, og netop det øgede forbrug af skærme og digitale løsninger gør også, at man på rådhuset i Gribskov Kommune har sat den øgede digitale tilstedeværelse hos mange børn og unge højt på dagsordenen.

- Vi er meget bevidste om, at en stor del af børn og unges liv foregår på nettet og særligt sociale platforme, og derfor er digital dannelse både en vigtig del af Gribskov Kommunes børne- og ungepolitik og hverdagen på skolerne. I Gribskov Kommune både anerkender vi og udfordrer de unges digitale fællesskaber, fordi vi ved, at fællesskaberne betyder meget for de unges trivsel. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper de unge med at skabe balance mellem de fysiske og digitale venskaber, Claus Herbert, centerchef for Dagtilbud og Skoler, i Gribskov Kommune.

- Skolerne arbejder med digital dannelse på flere måder. For eksempel har Sankt Helene Skole et digitalt værdisæt og en anti-mobbe-strategi med fokus på digital dannelse. På Bjørnehøjskolen arbejder de med det i fagene som en del af de nationale Fælles Mål, og så har de haft eksperter i digital dannelse ude at holde oplæg for elever og til forældremøder. Og på Nordstjerneskolen arbejder de fx tæt sammen med SSP og FSI. Her er der også forløb i klasserne og oplæg på forældremøder om digitale konsekvenser. Dette blot for at give nogle konkrete eksempler fra skolerne, fortsætter han.

Seks timer om dagen

På Helsinge Realskole lavede man i en ottende klasse sidste år en undersøgelse af, hvor meget eleverne brugte deres telefoner og computere. Seks timer i gennemsnit lød svaret.

- Vi taler om en helt almindelig skoledag, hvor de er her ret mange timer. De skal også spise og sove. Så er seks timer er altså meget, siger Rikke Holst Vigilius og fortæller, at det især var den uhyre populære app TikTok, eleverne brugte.

Her kan man dele korte videoer af sig selv. Men netop fordi apps som TikTok skyder op i en fart, så vi voksne har svært ved at følge med, har man på Helsinge Realskole udpeget to digitale ressourcepersoner, der rykker ud.

- Det er godt at have nogen som dig, der ved mere om, hvad der rør sig og følger med. For man bliver hurtigt sat af. Udviklingen går så hurtigt. Skal vi rent faktisk hjælpe, er det vigtigt, at lærerne kan hidkalde hjælp. For en 60-årig interesserer sig naturligt for noget andet end en 30-årig.

- Tit bliver elever klemt, og føler de, at lærerne ikke forstår, hvad de snakker om, henvender de sig heller ikke. Og det er ærgerligt. For der kommer rigtig svære situationer for nogen af dem, hvor de oplever mobning, og de bliver kede af det, siger Rikke Holst Vigilius.

Pædagog Nicklas Zimmer er en af de ressourcepersoner. Og han har mærket, hvilken forskel det gør for elevernes åbenhed, at det er en "udefra", de skal tale med, hvis de har oplevet noget på de sociale medier.

- Det kommer meget bag på mig, hvor åbne de er. De er virkelig åbne over for, hvad de oplever. At en klassekammerat pludselig snakker grimt til en af de andre. Så snakker vi om, hvad det får dem til at føle. Og de finder ud af, at det faktisk har såret personen. Eller pigerne der sidder og skriver og bagtaler hinanden. Det åbner de også op for, og så kan de også godt se, hvad det gør ved en person. Mange af dem siger, at det er lettere at snakke med os, end det er at gå hjem. Fordi de er bange for reaktionen, siger han og fortæller, at de i nogle tilfælde også tager sagerne videre til klasselæreren - og til forældrene.

Store konsekvenser

Ud over at lære eleverne hvad det gør ved en person, når man stikker til dem på de sociale medier, har Helsinge Realskole også fokus på at lære dem, at det faktisk kan have store konsekvenser for ens fremtid, hvis ikke man tænker sig om.

- Børnene skal vide, at det kan have alvorlige konsekvenser, hvis man for eksempel går og tager billeder af hinanden her på skolen og deler dem. Man kan få en fængselsdom, hvis man deler billeder af nogen uden deres samtykke. Det er en kæmpe øjenåbner for dem. Når vi ser dem gøre det, tager vi også en stille og rolig snak med dem om, hvilke konsekvenser det kan have, og hvorfor man ikke skal dele billeder af hinanden uden at have snakket om det først, siger Nicklas Zimmer.

Men når skænderierne, billed-delingerne og diskussionerne over et mål i et Playstation-spil som oftest foregår langt væk fra skolerne område, hvorfor er det så overhovedet lærere og pædagogers opgave at løse det?

- Tit foregår det rundt om skolen, og når de har fri. Vi kan ikke styre alting, og det skal vi heller ikke. Men udfordringen er, at det, der foregår fra kl. 16-8 næste dag, får stor indflydelse på det, der sker i klasselokalet. Derfor bliver vi nødt til at forholde os til det, siger Rikke Holst Vigilius, der samtidig også har en opgave til os forældre.

- Det her er ikke en opgave, vi kan stå alene med på skolerne. Det kan vi slet ikke. Vi tager et medansvar, men forældrene er de allervigtigste. De bliver nødt til at interessere sig for, hvad der foregår - og hvad deres børn går og laver. Som skole skal vi sætte dagsorden og rammer for en dialog, men det er forældrene, der skal tage det store træk.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?