24. februar 2018
Attendo har faktureret for både borgere, der var døde eller indlagt på hospital eller Toftebo Plejecenter, hvor billedet er fra. Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
Attendo har faktureret for både borgere, der var døde eller indlagt på hospital eller Toftebo Plejecenter, hvor billedet er fra. Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skandale-plejefirma giver kommune store problemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skandale-plejefirma giver kommune store problemer
Gribskov - 17. januar 2018 kl. 04:00
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gribskov Kommune har betalt godt 13 mio for meget til plejefirmaet Attendo.

arrow Læs også: Afgørelse: Plejefirma fejlede før 91-årig døde

Tidligere borgmester mener, Attendo skal sættes fra bestillingen, ny borgmester advarer mod at forsimple sagen.

Over to år har plejefirmaet Attendo sendt regninger til Gribskov Kommune på godt 13 millioner - for ydelser, der ikke er blevet leveret.

Det drejer sig blandt andet om, at Attendo har faktureret for pleje til borgere, som er fraflyttet Gribskov Kommune, eller som er døde.

Det er lokalavisen Ugeposten, der har fået aktindsigt i faktureringen mellem Gribskov Kommune og Attendo.

Ifølge centerchef i Gribskov Kommune, Mikkel Damgaards, er der i en længere periode fra midten af 2016 sket alt for mange faktureringsfejl hos Attendo.

Kommunen påtalte det, uden at fejlene i første omgang blev rettet.

- Vi havde en snak med dem i 2017 om, at det var alvorligt og kritisk, og de lagde sig fladt ned, siger Mikkel Damgaards.

Attendo har siden betalt de mange millioner tilbage og udarbejdet en såkaldt complianceplan (plan for efterlevelse af krav, red), som kommunen mener er tilfredsstillende.

- Vi har fået pengene, ingen har lidt nød, men det er noget rod og bør ikke foregå, siger centerchefen, der taler om »dårlige arbejdsgange«.

- Det er min klare overbevisning, at Attendo ikke har forsøgt at snyde bevidst, siger Mikkel Damgaards.

Fyring

Gribskov Kommune har over de seneste år givet leverandøren Attendo to røde kort og et gult - men ingen røde kort i sagen om overfakturering.

Ved tredje røde kort har Gribskov Kommune mulighed for at opsige en kontrakt.

Kommunen kan også opsige en leverandør med tolv måneders varsel eller undlade at forlænge en kontrakt.

Men ingen af delene kommer sandsynligvis i spil, da Gribskov Kommune ikke selv kan løfte den opgave med pleje og hjælp til de godt 1000 borgere, som Attendo udfører.

Kim Valentin (V) har været borgmester i perioden, hvor Attendo har haft den ene skandalesag efter den anden.

Det drejer sig blandt andet om Agnes Helene Jensen, 91, der døde i sommeren 2017 som følge af mangelfuld behandling.

En sag, som Styrelsen for Patientsikkerhed i januar i år har givet massiv kritik. Den tidligere borgmester mener nu, at Attendo bør sættes fra bestillingen.

- Tilliden er så meget brudt, at vi bør sætte en proces i gang med at få Attendo ud af vores leverandørliste. Det er nu borgmesteren og formanden for ældreudvalget, der skal tage stilling til det her, lyder det fra Kim Valentin.

Den tidligere borgmester siger, at det ikke tidligere har kunnet lade sig gøre at fyre leverandøren på grund af de gældende kontrakter.

Kim Valentin (V) lægger imidlertid vægt på rapporten fra Styrelsen for Patientsikkerhed fra januar, når han nu mener, at der skal ske noget drastisk.

- Men vi har reageret, når vi kunne. Jeg sagde allerede sidste år, at jeg ikke havde tillid til Attendo, men vi kunne ikke smide Attendo ud for et halvt år siden på grund af kontrakterne. Attendo er blevet stoppet. Om der har været tale om snyd, kan kun Attendo selv svare på. Det er dygtige folk i Gribskov Kommune, der finder ud af det her, siger den tidligere borgmester.

Fagforeningen FOA mener, at bægeret er fuldt og udliciteringen bør rulles tilbage (se debatindlæg her på siden). Det kan være en af modeller i forhold til at løse problemerne. Venstre som parti er ikke afvisende.

- Vi er ikke afvisende overfor at hjemtage området, Hvad der er det rigtige at gøre, skal vi finde frem til i fælles forståelse, siger Knud Antonsen (V), der sidder i ældreudvalget for Venstre.

Heller ikke den nye borgmester, Anders Gerner Frost (NG), afviser en eventuel hjemtagning:

- Der kan blive tale om hvad som helst. Men det er kompliceret - med et kompliceret udbud og kontrakter. Vi kan ikke knipse med fingrene og løse det.

Utrygge borgere

Betina Sølver (S), fmd. for det nye ældreudvalg, siger, at der skal ske noget, men at kommunen ikke bare kan sende Attendo hjem.

- Det er forfærdeligt og rystende, det, der er sket. Jeg kan godt forstå, borgerne føler sig utrygge. Som om det ingen ende tager, siger Betina Sølver.

- Tilliden får hele tiden et gok og jeg er bange for, vi ikke har set alt endnu. Administrationen har mandat til at undersøge alternative muligheder og på vores første møde den 24. januar tager vi nogle beslutninger, så vi kan få styr på det her hurtigst muligt.

På spørgsmålet, om Betina Sølver ønsker, at Attendo skal fyres, svarer hun.

- Attendo har cirka 1038 borgere og vi har ikke personale til at løfte den opgave fra i morgen. Men der kommer til at ske noget. Et ønskescanarie ville være, at vi havde et beredskab, der kunne tage sygeplejen hjem. Men det har vi ikke. Jeg vil arbejde for, at kommunen på sigt kan løfte sygeplejeopgaven.

Også borgmester Anders Gerner Frost lover at handle hurtigt:

- Aktuelt er det er uacceptabelt, man fakturerer så meget forkert. Administrationen har fundet fejlen, men det er klart, at det er et politisk tema: hvilke handlemuligheder har vi ift Attendo. Det er imidlertid kompliceret. Hvis det var så enkelt, havde vores tidligere borgmester nok løst det. Vi skal nu løse det konkrete problem og jeg har bedt administrationen se på, hvad byrådet kan gøre i forhold til de mange udfordringer. Det er et problem, jeg har arvet, men jeg har ikke tænkt mig at lade stå til i halve eller hele år .

arrow Ældreråd har peget på fejl i ældrepleje i halvandet år
19. juli 2017 kl. 03:10 Opdateret: kl. 15:48
arrow Attendo får nyt påbud: Kan miste sygeplejen
14. oktober 2017 kl. 01:01 Opdateret: kl. 01:01
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk