24. juli 2019
Maskinen kan kun anvendes de steder, hvor der er plads til at køre med traktoren. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Maskinen kan kun anvendes de steder, hvor der er plads til at køre med traktoren. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se video og billeder: Stranden renses for sten og skidt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se video og billeder: Stranden renses for sten og skidt
Gribskov - 15. juni 2019 kl. 11:04
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste tog fredag en ny maskine i brug i et forsøg på at kunne holde strandene rene for skrald og sten - og samtidig få strandgæsterne til at bade de mest sikre steder på Nordkysten.

Maskinen, der hedder Beach TEC og er produceret i Tyskland, spændes for en traktor, hvorefter den renser sandet for skrald og sten. Det hele køres derefter bort fra det sted, hvor livredderne helst vil have strandgæsterne til at bade. Maskinen blev indviet i Dronningmølle, men var forinden blevet prøvekørt i Tisvildeleje.

- De fleste sten lægges i bunker på stranden, hvor medlemmer af strandrenserpatruljen Hvid Strand samt uddannelsesparate unge, der rekrutteres via Gribskov Jobcenter, med jævne mellemrum vil fjerne plastik og andet affald, som ligger mellem stenene.

Stenene bliver på stranden

- Vi har aftalt med Naturstyrelsen, at stenene ikke fjernes fra stranden, da de er en del af den naturlige kystbeskyttelse. Når vi lægger dem i bunker, vil sandet formentlig fyge henover og omdanne bunkerne til klitter. Andre sten vil vi lægge ud i vandet nogle steder, hvor vi helst ikke vil have folk til at bade, Sidste år fik vi renset stranden i Tisvilde og Tisvildeleje for 400 ton sten, som vi fik placeret på ydersiden af molen i Tisvildeleje, hvor det kan være farligt at bade. Det samme vil vi gøre, siger lederen af livredningstjenesten John Mogensen.

Maskinen skal mest anvendes i Dronningmølle og Tisvilde-området.

- Det er de steder, hvor der kommer flest mennesker, og hvor det er lettest at køre med maskinen. Vi har allerede fået henvendelser fra andre områder af kysten, hvor man meget gerne vil have maskinen til at køre, men vi bruger den de steder, hvor behovet er størst, og hvor det er muligt at køre med traktoren, siger John Mogensen.

Doneret af Musik i Lejet

Maskinen er indkøbt for midler, der er doneret af musikfestivalen Musik i Lejet samt givet i EU-støtte fra FLAG-puljen. Driften betales af Gribskov Kommune, herunder lønnen til den entreprenør, som skal stille traktor til rådighed og køre med maskinen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede