5. juni 2020
Størst pres var der ved "nødåbningen" på de to genbrugsstationer mandag eftermiddag. Billedet er fra køen i Skærød. Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

Størst pres var der ved "nødåbningen" på de to genbrugsstationer mandag eftermiddag. Billedet er fra køen i Skærød. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Afslappet genåbning af genbrugspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Afslappet genåbning af genbrugspladser
Gribskov - 31. marts 2020 kl. 13:48
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alt disponibelt mandskab stod klar, da de to genbrugsstationer i Gribskov genåbnede tirsdag 09:00 for private.

Det skulle sørge for, at der ikke blev lukket mere end ti personer ind på pladserne for at læsse skrald i containerne, men det store pres udeblev.

En politipatrulje, som mødte op ved begge pladser for at kontrollere trafikken, kunne hurtigt vende om uden at komme i aktion.

Lidt større pres var der på pladserne i Højelt ved Blistrup og Skærød ved Helsinge mandag eftermiddag, hvor der var arrangeret såkaldt »nødåbning« for private mellem klokken 16:00 og 18:00.

Begge steder holdt bilerne i kø før klokken 16:00, men alle kunne komme ind efter en ventetid på fem minutter eller mindre. Blandt dem var også et par biler med erhvervsaffald, som det ellers havde været muligt at aflevere tidligere på dagen.

På hver af de to pladser nåede 70-80 biler mellem klokken 16:00 og 17:45, hvor portene blev lukket for tilkørsel, at komme indenfor med affald.

Ved begge pladser var der også kø foran indkørslerne, da de skulle åbne klokken 10:00. Men efter, at de første ti biler var kommet ind på pladsen, holdt der sjældent holdt mere end én bil og ventede på, at en anden skulle køre ud.

Genbrugspladserne i Gribskov har været lukket for private siden lørdag 14. marts, men det har i hele perioden været muligt for erhvervsbiler med adgangskort at aflevere erhvervsaffald.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?