20. oktober 2019
Trolden er nedlagt af Britt Hegelund og hendes to børn, Loui og Mikkeline. 	        Foto: Kasper Dønbo
gallery icon

Se billedserie

Trolden er nedlagt af Britt Hegelund og hendes to børn, Loui og Mikkeline. Foto: Kasper Dønbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Troldebank og børnelatter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Troldebank og børnelatter
Gribskov - 20. maj 2017 kl. 13:01
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I den ene ende af Bytorvet i Helsinge prøver en håndfuld børn med en blanding af fællesråb og latter at overbevise tryllekunstneren om farven på hans tørklæder. Knap 50 meter væk bliver en trold besejret af en fem-årig dreng. Og midt i det hele er der klovne, Spiderman, malede hænder og fedtede slikkepinds-munde. Der er børnefestival i Helsinge for 4. år, og festlighedernes anden dag - lørdag - har trukket mange poder og forældre til.

- Succeskriteriet er, at skoler, dagplejer, legestue og institutioner bakker op om festivalen og foreningen. Så vi når så mange børn som muligt, og der gå r udvikling tydeligt den rette vej, siger Jan Dissing, formand for »Helsinge - Danmarks Bedste Børneby«, en privat forening stablet på benene af frivillige borgere, som arbejder på at vise Helsinges muligheder i børnehøjde frem.

Foreningen samarbejder med ildsjæle, sponsorer, erhvervsliv og kommune om at få flere børnearrangementer og -faciliteter til byen.

Historien om at gøre Helsinge til en bedre børneby går en årrække tilbage.

Jan Dissing mindes en tid, hvor Helsinge i folkemunde hed Hæslinge, og hvor en DR-dokumentar udråbte den til »Danmarks kedeligste by«.

- Det satte vi os for at ændre, siger Jan Dissing, formand for Helsinge - Danmarks Bedste Børneby.

- Siden har vi arbejdet hårdt og målrettet på at tale Helsinge op i stedet for ned, og vi har lavet visioner på området og ført dem ud i livet. Vi har generelt sat barren højt, og der er stadig plads til forbedring. At blive den bedste børneby sker ikke over en nat eller fire år. Det er et langt sejt træk, som vi kan nå ved at tiltrække flere børnefamilier til område og få dem til at være med i udviklingen, siger Jan Dissing.

Blandt de gæster, som har taget i mod festivalens tilbud er Loui(5) og Mikkeline(10). De er bevæbnet med sværd og har taget kampen op mod stor trold med en kølle. Børnene mor springer hurtigt ind i ringen for at give en hånd med mod det store udyr.

- Jeg har slået trolden to gange. Det var slet ikke farligt, bedyrer Loui, som i sejrens stund har glemt alt om, hvor skrækindjagende han i første omgang synes trolden var.

Familien bor i Helsinge, og selvom det er bøllerne og banderne, som i øjeblikket løber med overskrifterne, så er Helsinge en børneby, slår Britt Hegelund fast.

- Det er en god børneby med gode skoler og mange gode initiativer som festivalen her, siger hun.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede