15. november 2019
Medlemmerne af Gribskov Rideklub kan fortsat få undervisning samme sted og af mennesker, som de kender. Billedt er ikke fra Gribskov Rideklub. Foto Hans Jørgen Johansen
Medlemmerne af Gribskov Rideklub kan fortsat få undervisning samme sted og af mennesker, som de kender. Billedt er ikke fra Gribskov Rideklub. Foto Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rideundervisning fortsætter trods konkurssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rideundervisning fortsætter trods konkurssag
Opdateret 05. november 2019 kl. 15:17
Gribskov - 05. november 2019 kl. 11:08
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om der nu er indgivet konkursbegæring mod Gribskov Rideklub, kan medlemmerne fortsætte med at ride på samme baner og i samme omgivelser, som de hidtil har gjort.

Det oplyser ejeren af ejendommen Præstevejen 60 i Græsted, berider John Erling Nielsen, som har haft rideklubben som lejer i de 15 år, han har ejet gården.

Han opsagde rideklubben til fraflytning fra gården pr. 1. november, fordi den ikke har været i stand til at betale husleje.

arrow Læs også: Rideklub sat på porten - 300 rammes

- Jeg er uddannet berider, og sideløbende med klubben, har jeg givet privatundervisning til rideelever. Det vil jeg fortsætte med, og rideklubbens tidligere elever kan fortsætte med at bruge de samme heste som hidtil, fordi jeg i forbindelse med klubbens opsigelse har købt de otte elevheste, som klubben har benyttet, siger John Erling Nielsen.

- Hvis medlemmerne vil fortsætte med at ride, skal de blot møde op på samme tidspunkter, som de hidtil har reddet. Prisen og vilkårene er de samme som hidtil.

- Jeg vil selv stå for noget af undervisningen. De andre, som rytterne møder, vil også være kendte ansigter. Det vil ligeledes fortsat være muligt at få opstaldet heste på gården. Jeg har i alt 20 hesteboxe, men nogle er p.t. ledige, siger han.

- Jeg er bekendt med, at der er indgivet konkursbegæring mod rideklubben. Begæringen kommer ikke fra mig, selv om jeg har husleje til gode. Det endelige overblik over de heste, der kan bruges til undervisning, får jeg først, når boets kurator har lavet en opgørelse over boet, siger John Erling Nielsen.

Det har ikke været muligt for Frederiksborg Amts Avis at få en kommentar fra rideklubbens formand Anne-Marie Herrguth Hoffmann.

grafik køb billede