13. november 2019
De fleste af klubbens medlemmer er børn. Modelfoto: Colourbox
De fleste af klubbens medlemmer er børn. Modelfoto: Colourbox
Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rideklub sat på porten - 300 rammes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rideklub sat på porten - 300 rammes
Gribskov - 04. november 2019 kl. 11:01
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Omkring 300 ryttere kan nu ikke længere gå til ridning i Gribskov Rideklub, som har hjemsted på en landejendom Præstevej 60 i Græsted.

Medlemmerne fik op til weekenden mail om, at klubben er blevet opsagt til fraflytning, fordi den ikke har været i stand til at betale husleje.

arrow Læs også: Rideundervisning fortsætter trods konkurssag

Klubbens dårlige økonomi blev kendt allerede ved generalforsamlingen i marts i år, hvor der blev fremlagt et regnskab med et driftsunderskud på 167.000 kroner.

Som årsag til det dårlige resultat oplyste bestyrelsen, at det skyldtes en kombination af manglende stævneindtægter og store lønudgifter. Til gengæld blev der udtrykt glæde over stigende medlemstal.

Brevet til medlemmerne har denne ordlyd:

»Som vi fremlagde på generalforsamlingen i marts 2019, er Gribskov Rideklub's økonomiske situation meget presset.

Vi har forsøgt at genoprette økonomien, bl.a. ved at ansætte Dorte som daglig leder.

Selvom vi hen over efteråret har fået både flere opstaldere og rideskoleelever, har det desværre ikke været nok til at indhente det, som vi satte til i 2018.

Vi har gennem nogle måneder ikke kunnet betale husleje til John, som derfor har opsagt klubben til fraflytning pr. 31.10.2019. Dette betyder desværre at klubben må lukke. Desværre har vi nået at udsende opkrævning for november. Denne skal du ikke betale, men afvente nærmere information. Vi er blevet bekendt med, at John tilbyder opstaldning og undervisning fra den 01.11.2019. Det er beklageligt at vi er nået dertil, men bestyrelsen ser desværre ingen mulighed for at videreføre Gribskov Rideklub.«

Gårdens ejer John Erling Nielsen bekræfter over for Frederiksborg Amts Avis, at der arbejdes for en mulighed for, at der fortsat kan tilbydes rideundervisning og opstaldning på gården.

Det har ikke været muligt at indhente kommentar fra klubbens formand Anne-Marie Herrguth Hoffmann.

grafik køb billede