23. april 2019
Gilleleje Bio har solgt 4000 flere billetter i 2018 i forhold til året før. Foto: Allan Nørregaard.
Gilleleje Bio har solgt 4000 flere billetter i 2018 i forhold til året før. Foto: Allan Nørregaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekordår for Gilleleje Bio

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rekordår for Gilleleje Bio
Gribskov - 03. januar 2019 kl. 11:36
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mange har fundet vej ind i mørket for at nyde en god film på det store lærred i Gilleleje Bio i årets løb. I alt har 33.400 indløst billet til biografen, der ligger i Kulturhavn Gilleleje. Det er en stigning på 4000 billetter i forhold til biografens første år, oplyser de frivillige, der driver biografen. Forklaringen på succesen skal først og fremmest findes i indsatsen fra de frivillige, lyder det fra Søren Lindal, der er med i biografens bookinggruppe samt i PR-afdelingen for Kulturhavn Gilleleje.

- Gilleleje Bio er drevet af frivillige, både operatører, billetsalg osv. De frivillige i Kulturhavnen er inddelt i grupper og biografgruppen er langt den største. Der er for eksempel tre-fire billetsælgere på hver dag året rundt. Så det er dejligt, at går den rigtige retning, når man har arbejdet for det, siger Søren Lindal.

Han peger på, at året ligeledes har budt på nogle gode film, som folk gerne vil se. De store, danske film, som eksempelvis Journal 64, Så længe jeg lever, Lykke-Per, og Den tid på året, har været blandt årets succeser. Julens helt store publikumsfavorit var Ternet Ninja, der på den første uge solgte 752 billetter. Det er ny rekord.

- Der har været gode anmeldelser på mange af filmene og høj brugertilfredshed, som får gæsterne til at vende tilbage, og sprede rygtet om en god premierebiograf. Det har givet flere og flere gæster uden for bygrænsen, mener han.

Søren Lindal nævner også flere nye tiltag som en årsag til den store publikumssucces. Blandt andet Babybio for nybagte mødre og fædre, specialtilbud til seniorer, teenagere og skoleelever.

På trods af årets ekstremt gode sommervejr, var der masser af sommergæster i biografen. Mens oktober, november og december måned, har leveret helt utroligt høje billettal i følge biografen. Oktober måned havde rekord med 4250 solgte, juli måned solgte trods varmen 2850. Langt de fleste af billetterne, 25.245, er solgt til store sal, mens lille sal står for 7.738.

Man kan se program for de første måneder af 2019 på www.gillelejebio.dk.

can

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede