24. november 2020
Foto: Jan F. Stephan.
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jan F. Stephan.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ramløse Mølle har fået sine vinger tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ramløse Mølle har fået sine vinger tilbage
Gribskov - 19. november 2020 kl. 04:10
Af Camilla Nissen

Møllen i Ramløse, der kan betragtes som byens vartegn, er nu tilbage i sin vanlige form. Tirsdag blev der sat nye vinger og ny vindrose på, og vindmøllen er derfor så god som ny.

arrow Læs også: Giver millioner til restaurering af møller i Gribskov

- Det er helt fantastisk, at det endelig er lykkedes, siger formand for Ramløse Mølleforening, Paul Plant, der peger på, at foreningen i alt har fået to millioner kroner til nye vinger, herunder to gange 750.000 kroner fra Gribskov Kommune og midler fra LAG Halsnæs-Gribskov.

Møllen har stået uden vinger i cirka halvandet år.

- Men Dansk Mølleforening siger, at det kan tage tre år at få nye vinger klar, så i den retning har vi været heldige, siger Paul Plant.

Lige nu er det ikke muligt at markere, at møllen nu er repareret, på grund af forsamlingsforbuddet.

- Det er trist, at vi ikke kunne have haft nogle mennesker med. Men vi regner med, at vi til næste sommer laver en indvielse. Vi har lige modtaget 5000 kroner i forbindelse med, at vi modtog Gribskov Kommunes Kulturpris, så de penge kan bruges til at holde en indvielse, når coronakrisen forhåbentlig er slut, siger han.

Ramløse Børnehus er dog inviteret til at se den færdige mølle den 2. december.

- Tradtionen tro kommer de og danser rundt om møllen, siger Paul Plant.

Vingerne er lavet af møllebygger Morten Anker Petersen fra Sønderjylland - og de er udformet af tømmer af Douglas-fyr fra tyske skove.

- De andre vinger holdt kun 15 år, men vi håber, at de nye kan holde et sted mellem 25 og 45 år, siger Paul Plant.

Han fortæller, at mølleforeningen også lige har modtaget 24.500 kroner fra Det Grønne Hus til nye tæpper i Gæstgiveriet.

arrow Mølle står nu helt uden vinger
03. marts 2020 kl. 14:57 Opdateret: kl. 14:57
arrow Mølle må stå uden vinger i lang tid
03. oktober 2019 kl. 13:05 Opdateret: kl. 10:42
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?