20. oktober 2020
Bo Jul Nielsen er her flankeret af Martin Lidegaard (tv) og De Radikales formand i Gribskov, Søren Bald, da det blev annonceret, at han gik fra at være løsgænger til at blive medlem af partiet. Foto: Jan F. Stephan.
Bo Jul Nielsen er her flankeret af Martin Lidegaard (tv) og De Radikales formand i Gribskov, Søren Bald, da det blev annonceret, at han gik fra at være løsgænger til at blive medlem af partiet. Foto: Jan F. Stephan.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Radikalt byrådsmedlem: "Kommunalvalg skal ikke ødelægges af tossestreger"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Radikalt byrådsmedlem: "Kommunalvalg skal ikke ødelægges af tossestreger"
Gribskov - 15. oktober 2020 kl. 12:13
Af Camilla Nissen

Da Bo Jul Nielsen i slutningen af maj annoncerede, at han ikke længere ville være løsgænger, men fremover radikalt byrådsmedlem, var der endnu ro i de radikale rækker.

Men med Morten Østergaards afgang som leder i sidste uge efter at have krænket partifællen Lotte Rod - og Sofie Carsten Nielsens overtagelse af posten efterfølgende - er der mildt sagt rørte vande og splittelse i partiet på Christiansborg.

arrow Læs også: Lidegaard: R-ledelse skulle have handlet på Østergaard langt før

Bo Jul Nielsen koncentrerer sig om lokalpolitik i sin egenskab som spidskandidat for partiet op til kommunalvalget i 2021, siger han, når man spørger om hans holdning til det, der foregår i øjeblikket.

Han peger desuden på, at han med sin korte historik i partiet ikke har den store indsigt i forholdene på Christiansborg.

- Jeg tager det meget stille og roligt og koncentrerer mig om lokalpolitik. Jeg har ikke så meget historik i forhold til, hvad der sker på Christiansborg. Der er kommunalvalg til næste år, og det er der ikke nogen, der skal ødelægge med tossestreger, siger han.

- Så jeg kører videre lokalt og fører lokal politik. Jeg blev valgt den 28. maj og har ellers kun lige rundet Christiansborg og holdt to bestyrelsesmøder samt en generalforsamling. Så jeg har ikke nogen holdning til det, der sker på Christiansborg.

Ros til Lidegaard

Når man spørger Bo Jul Nielsen, hvad han mener om, at Sofie Carsten Nielsen er ny formand for partiet, mener han ikke, at han har viden nok til at svare på spørgsmålet, da han ikke kender hende.

Omvendt kender han Martin Lidegaard, der stillede op til kampvalg om formandsposten, da Morten Østergaard havde trukket sig. Og han roser Martin Lidegaard for at være ordentlig og en vidende politiker.

- Jeg kan godt lide Martin. Han er en flink fyr og sober og er en stor kompetence inden for De Radikale med en stor viden. Han er valgt i Nordsjælland, og jeg har fulgt ham. Blandt andet ved et vælgermøde op til Folketingsvalget i Gribskov Kultursal, siger han.

Der er umiddelbart langt fra udsigt til, at der falder ro på partiet.

Onsdag tog sagen en ny drejning, da folketingsmedlem Ida Auken beskyldte Sofie Carsten Nielsen for at lyve og dække over Morten Østergaard. Det fik Sofie Carsten Nielsen til at sige, at hun var meget vred. Og senest har Jens Rohde meldt ud, at han vil forlade partiet, hvis Ida Auken bliver smidt ud.

arrow Vælg Marianne Jelved
15. oktober 2020 kl. 08:44 Opdateret: kl. 08:44
arrow Rohde i forsvar af Auken: Smides hun ud - så går jeg også
15. oktober 2020 kl. 08:22 Opdateret: kl. 08:24
arrow Radikale byrødder står samlet bag ny politisk leder
14. oktober 2020 kl. 21:07 Opdateret: kl. 21:08
Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?