9. maj 2021
Det lokale erhvervsklima kan blive meget bedre i Gribskov, lyder det i en undersøgelse fra DI. Men nu vil udvalgsformand sætte en kommunal undersøgelse i søen. Foto: Lars Christiansen.
Det lokale erhvervsklima kan blive meget bedre i Gribskov, lyder det i en undersøgelse fra DI. Men nu vil udvalgsformand sætte en kommunal undersøgelse i søen. Foto: Lars Christiansen.
Foto: Lars Christiansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiker til modangreb: Vil have ny erhvervsundersøgelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiker til modangreb: Vil have ny erhvervsundersøgelse
Gribskov - 02. december 2020 kl. 04:10
Af Camilla Nissen

Det er nødvendigt at gå i dybden med en kommunal undersøgelse af erhvervsklimaet i Gribskov. Det mener udvalgsformand for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi, Morten Ulrik Jørgensen (løsgænger). Udmeldingen kommer efter, at Dansk Industris rapport om kommunernes lokale erhvervsklima har bedømt Gribskov som den kommune med det allerdårligste klima ud af de 93 kommuner, der er genstand for undersøgelsen. Fem ø-kommuner er nemlig undtaget fra undersøgelsen.

arrow Læs også: Debat: Mere af det samme gør ingen forskel

Der, hvor undersøgelsen især »vækker nysgerrighed,« som det formuleres, er de to områder, hvor Gribskov er faldet mest: De største tilbageskridt ses i forhold til brugen af private leverandører og samarbejdet med dem.

Kritik af processer
Virksomhedernes tilfredshed med kommunens udbudsprocesser herunder udbudsmateriale, tidsfrister og dialog betyder, at Gribskov falder fra en 53. plads til 89. plads.

På samme måde ses et stort fald, når det gælder kommunens overholdelse af betalingsfrister, hvor sidste års 20. plads er blevet til en 69. plads i 2020.

Det får udvalgsformand Morten Ulrik Jørgensen til at sætte spørgsmålstegn ved metoden, lyder det i en pressemeddelelse.

- Det særlige ved disse to områder er, at vi faktisk ikke har gjort noget anderledes end ved sidste års undersøgelse. Hvorfor så det store fald? Det er noget, som jeg gerne vil have belyst. Vi ved for eksempel ikke, hvilke virksomheder, der er med. Er det en hensigtsmæssig metode i forhold til, at vi rigtig gerne vil blive klogere og skabe udvikling? Jeg vil tage det op politisk og foreslå, at vi laver vores egen undersøgelse i Gribskov Kommune på baggrund af det her. Jeg vil have en undersøgelse, som går mere i dybden og sikrer os et kvalitativt og solidt grundlag. Hele formålet er jo at komme tættere på vores lokale virksomheder. Men med denne undersøgelse ved vi for eksempel ikke, om det er de samme virksomheder, der svarede sidste år. Derfor skal vi have vores egen undersøgelse, lyder det fra Morten Ulrik Jørgensen.

Kommunen anfægter, at den i undersøgelsen er røget ned fra nummer 91 til 93, selvom kommunen har fremgang i fire af de ni kategorier, som undersøgelsen dækker.

Virksomhederne oplever for eksempel, at Gribskov Kommune er blevet bedre til at skaffe kvalificeret arbejdskraft til dem. Her er kommunen gået fra en 92. plads til en 84. plads.

Virksomhederne oplever også samarbejdet med de kommunale folkeskoler som bedre. Det drejer sig for eksempel om virksomhedsrelevant undervisning og besøg. Her er kommunen rykket fra en 88. plads til 67. plads. Gribskov Kommune tager undersøgelsens konklusioner til efterretning - men vil altså gerne vide mere om, hvad der ligger bag.

Disse trækker ned
Det er særligt kategorierne »infrastruktur og transport,« »kommunal sagsbehandling,« »information og dialog med kommunen« og »fysiske rammer,« der trækker ned med bundplaceringer eller tæt på bunden - fra nummer 90 og nedefter. Her har borgmester Anders Gerner Frost pointeret, at der arbejdes på sagen, herunder, at der netop er blevet sat to millioner kroner af til at øge hastigheden på byggesagsbehandling.

arrow Debat: Hvor er fokus på erhvervslivet?
05. december 2020 kl. 08:06 Opdateret: kl. 15:30
arrow Gribskov får en sidsteplads i ny undersøgelse fra DI
30. november 2020 kl. 20:02 Opdateret: kl. 16:19
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?