11. august 2020
Politiet efterlyser vidner til ulykken ved Fakta, hvor en kvinde blev slæbt under en bil. Foto: Karl Erik Frederiksen.
Politiet efterlyser vidner til ulykken ved Fakta, hvor en kvinde blev slæbt under en bil. Foto: Karl Erik Frederiksen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi efterlyser vidner til færdselsuheld med fastklemt kvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi efterlyser vidner til færdselsuheld med fastklemt kvinde
Opdateret 25. november 2019 kl. 13:23
Gribskov - 25. november 2019 kl. 10:38
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjællands Politi efterlyser vidner til et færdselsuheld, som fandt sted mandag den 18. november klokken 14.10 på en parkeringsplads ved Fakta i Helsinge, hvor en 65-årig kvinde blev påkørt.

arrow Læs også: Kvinde blev slæbt efter bil

Ulykken skete, da en 18-årig kvindelig bilist fra Helsinge kørende fra Frederiksborgvej og ind på parkeringspladsen ved Fakta i Helsinge, hvor hun påkørte den 65-årige kvindelige fodgænger fra lokalområdet foran butiksindgangen, hvorefter fodgængeren blev trukket adskillige meter af bilen. Politi og sundhedsmyndigheder blev sendt til stedet, hvor den 65-årige kvinde blev tilset af en akutlæge, inden hun blev hentet af en helikopter og fløjet til Rigshospitalet for behandling af sine skader.

- Der er tale om et alvorligt færdselsuheld, og for at sikre, at vi har alle relevante oplysninger, inden vi beslutter, hvad der videre skal ske i sagen, vil vi gerne høre fra borgere, som har været vidner til ulykken, fortæller politikommissær i Nordsjællands Politi Morten Riisager-Pedersen.

Nordsjællands Politis presseafdeling præciserer over for Frederiksborg Amts Avis, at den 65-årige befandt sig foran indgangen til Fakta. Afstanden mellem indgangen og den parkeringsbås, hvor bilen stod, da redderne hjalp hende fri, er over 25 meter.

Var man vidne til færdselsuheldet, kan man kontakte Nordsjællands Politi på telefon 114. Der er endnu ikke taget stilling til, om den 18-årige skal sigtes for forholdet.

arrow Kvinde fløjet til traumecenter
18. november 2019 kl. 17:05 Opdateret: kl. 14:43
arrow Kvinde fastklemt under bil
18. november 2019 kl. 15:05 Opdateret: kl. 15:08
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?