19. juni 2019
Publikum svigtede Gilleleje Open Air. Men dem, der deltog, havde en dejlig dag, lyder det fra arrangørerne.
gallery icon

Se billedserie

Publikum svigtede Gilleleje Open Air. Men dem, der deltog, havde en dejlig dag, lyder det fra arrangørerne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Open Air savnede gæster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Open Air savnede gæster
Gribskov - 27. maj 2019 kl. 04:00
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Der kom ikke så mange gæster, som vi havde håbet på.

Det fortæller en ærgerlig formand for Bakkeselskabet, Kurt Larsen, som sammen med Gillelejehallen lørdag stod bag friluftskoncerten Open Air Gilleleje. Trods store navne som Minds of 99, Rasmus Walther og LIGA lykkedes det blot at tiltrække lidt under 1000 mennesker, hvor arrangørerne havde håbet på det dobbelte antal gæster.

- Vi har ikke opgjort økonomien endnu, men vi kan se, der mangler gæster, siger Kurt Larsen, der dog glæder sig over, at de gæster, der var der, havde en dejlig dag.

- Dem der var der, var glade og tilfredse. De meldinger, vi fik, var, at det var et fedt arrangement, og det var ærgerligt, at der ikke var flere gæster. Jeg synes ellers, vi havde gjort meget for det, og for eksempel var den gratis hoppeborg og fri entré for børn under 12 år noget, der blev brugt rigtig meget. Mange havde taget børnene med, og det var der også lagt op til, siger Kurt Larsen.

Han roser også det lokale band At Your Service, der gjorde en god figur og fik positive tilbagemeldinger fra publikum.

Årsagen til, at publikum svigtede, ligger ikke lige for, når der nu var store navne på programmet og godt vejr.

- Vi har spekuleret som gale over, hvad årsagen, men har ikke fundet de vise sten, siger arrangøren.

Uvis resultat

Koncerten var ment som støtte til Gillelejehallen, men ifølge Kurt Larsen ser det »stramt ud.« Det økonomiske resultat er dog ikke klar endnu.

- Hvis der havde været 2300, som der var til Rasmus Seebach-koncerten havde det været rigtig godt. Så havde der været noget at støtte med. De gæster, der deltog, støttede dog godt i baren, så jeg kan ikke sige endnu, hvor meget der er at gøre godt med, siger han.

Det er derfor også for tidligt at sige, om Open Air vender tilbage næste år. Det vil tallene vise. Men arrangementer som disse er med til at holde liv i Gilleleje, mener Kurt Larsen, der peger på at havnefesten ikke findes længere, og Gilleleje festival holder pause i år

- Hvis for mange arrangementer falder fra, har vi så stadig gang i Gilleleje? siger han.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede