11. december 2019
Borgmester Anders Gerner Frost, der her ses for bordenden i byrådssalen, indkalder til ekstraordinært økonomiudvalgsmøde om skolernes situation. Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen.
Borgmester Anders Gerner Frost, der her ses for bordenden i byrådssalen, indkalder til ekstraordinært økonomiudvalgsmøde om skolernes situation. Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Økonomiudvalg går ind i skolers merforbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Økonomiudvalg går ind i skolers merforbrug
Gribskov - 03. december 2019 kl. 10:34
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er nødvendigt at tage hånd om det 15 millioner kroner store merforbrug på skoleområdet inden juleferien. Det mener borgmester Anders Gerner Frost (Nytgribskov) og Økonomiudvalget, som i næste uge vil holde et ekstraordinært møde om sagen. Dermed har politikerne valgt at lytte til de bekymringer, som er kommet fra flere skolebestyrelser. Herunder Gilbjergskolens bestyrelse, som i et debatindlæg lørdag i Frederiksborg Amts Avis gjorde klart, at situationen er alvorlig og blandt andet skrev: »Styringen af økonomien på skoleområdet er kaotisk, flere og flere børn ekskluderes fra folkeskolerne i Gribskov, udgifterne eksploderer og børnene i almenområdet betaler prisen med mere eller mindre skjulte besparelser.«

- Med afsæt i udviklingen de seneste dage, og med de bekymringer der er givet udtryk for fra skolerne, indkalder jeg nu økonomiudvalget til et ekstraordinært møde i næste uge. Jeg hører faktisk et samlet Børneudvalg være optaget af, at finde nogle fremadrettede modeller, som imødekommer den kritik der er fremkommet, og at der bliver set på situationen hurtigst muligt. Derfor vil Økonomiudvalget i næste uge se på, hvordan situationen kan håndteres, samt skabe overblik over de økonomiske konsekvenser på skolerne lige nu. Vores skoler er inde i en rigtig god udvikling, og det vil hele byrådet gerne understøtte, lyder det fra borgmester Anders Gerner Frost i en pressemeddelelse.

Overskridelserne skyldes især et merforbrug til specialundervisning, og borgmesteren peger på, der er nedsat en Task Force på det specialpædagogiske område, der skal se på, hvordan man sikrer en økonomisk overskuelig styring og mindsker risikoen for overskridelser.

Handling før jul
Borgmesteren uddyber over for Frederiksborg Amts Avis:

- Vi beder forvaltningen om en redegørelse for status på området. Når Økonomiudvalget blander sig, er det fordi, overskridelsen er så stor, som den er. Derfor er vi som ansvarligt udvalg nødt til at gå ind i sagen og få overblik. Vi er presset på tid, fordi vi står foran en juleferie og et årsskifte, og børneudvalget ville først kunne se på sagen i januar. Derfor giver vi sagen opmærksomhed nu, siger Anders Gerner Frost, der ikke forud for mødet ønsker at kommentere, om der skal findes flere penge til området.

Også Konservative har tidligere meldt ud, at de mener, sagen skal løses hurtigst muligt,

- Når jeg hører diskussionen mellem børneudvalgets medlemmer, så er der en bekymring om tidshorisonten. Jeg er optaget af, at vi løser problemerne sammen, når vi også står sammen om budgettet, så det er en god idé, at vi ser på sagen i Økonomiudvalget i tæt dialog med børneudvalget, siger borgmesteren.