25. november 2020
Der bliver i øjeblikket arbejdet på højtryk for at gøre den nye legeplads klar.
Der bliver i øjeblikket arbejdet på højtryk for at gøre den nye legeplads klar.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny legeplads åbner ved Kvickly

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny legeplads åbner ved Kvickly
Gribskov - 25. oktober 2020 kl. 18:12
Af Jeppe Helkov

Børnene i Helsinge kan snart se frem endnu mere sjov. Foreningen 'Helsinge - Danmarks bedste børneby' og Kvickly i Helsinge har slået kræfterne sammen, og det er der kommet en spritny legeplads ud af. Legepladsen er et resultat af overskuddet fra det bankospil, de to parter afholdt i efteråret sidste år.

- Jeg er super-stolt. Det er ikke nyt, at Kvickly bidrager til byens ve og vel. De har været ret gode til at lave arrangementer for familier, børn og ældre. Her går de et led videre og bidrager. Selvfølgelig er der også noget forretning i det for dem, fordi legepladsen ligger på deres grund. Men at de går med på vores initiativ og aktivt gør noget for at gøre byen bedre for børnene, er fantastisk, siger Kamilla Barslund. formand for 'Helsinge - Danmarks bedste børneby'.

En traditionel legeplads
Det er endnu uvist, hvornår legepladsen står endelig klar, men Kamilla Barslund fortæller, at det er 'inden for nærmeste fremtid'.

- Det bliver en traditionel legeplads med en redegynge, et klatrestativ med to forskellige typer af rutsjebaner og net, man kan kravle på. Så det er nok primært for de mindre børn, fortsætter Kamilla Barslund.

Hun fortæller også, at man arbejder på at lave et nyt spil banko næste år, der skal være med til at samle penge ind til 'nye legeredskaber eller måske et helt nyt projekt'.

Legepladsen ligger på Kvicklys parkeringsplads ud for Spisekrogen og vil være åben alle dage. Også efter Kvicklys lukketid. Der er hegn om, så børn ikke kan løbe ud til bilerne.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?