14. november 2019
-Kom bare med jeres effekter. Vi har plads til mere, siger Anette Kampf. Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

-Kom bare med jeres effekter. Vi har plads til mere, siger Anette Kampf. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kan andre få glæde af kasseret indbo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kan andre få glæde af kasseret indbo
Gribskov - 05. november 2019 kl. 03:35
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Først åbnede frivillige fra flere foreninger genbrugsteltet i Skærød, og til foråret kommer turen til Højelt, skriver Frederiksborg Amts Avis tirsdag:

I løbet af foråret 2020 vil der ved genbrugsstationen i Højelt også genåbne et telt, hvor det er muligt at aflevere og købe indbo, der er for godt til at blive kasseret. Både genbrugsstationen i Højelt og den i Skærød havde frem til efteråret sidste år et telt, hvor borgere og sommerhusejere kunne sættre kasseret bohave i håb om, at andre kunne få glæde af dem.

Teltene måtte lukke på grund af besparelser i Gribskov Jobcenter, som brugte teltene som aktiveringssted for arbejdssøgende. Salget af varer var overladt til foreninger, skoleklasser o.l, som til gengæld kunne score provenuet fra salget i de weekender, hvor de passede teltene.

Teltet i Skærød var det første, som genåbnede efter, at hele driften er lagt i hænderne på frivillige. Denne weekend var tredje gang, at der blev holdt åbent. Teltet blev passet af frivillige fra henholdsvis Blistrup Lokalråd og Soroptimisterne.

- Men alt det, vi indtjener her i begyndelse, går til at reetablere teltemne. Under lukningen er alt det gamle indbo endt i containerne på genbrugsstationen. Her i begyndelsen må vi bruge pengene til anskaffelse af reoler o.l., siger en af weekendens vagter Anette Kampf, Rågeleje, der er medlem af Blistrup Lokalråd.

- Der er fortsat lidt tomt på hylderne, men der går nok ikke lang tid, inden det går op for folk, at de igen har et sted, hvor de kan aflevere deres gode ting i stedet for at smide dem ud, siger Anette Kampf.

Forskellen på den nuværende måde, at teltene drives på, og situationen før lukningen er, at der nu kun kan afleveres effekter til videresalg, når teltene har åbent, og at det også er frivillige fra de forskellige foreninger, som modtager effekterne og holder orden i teltene og på pladsen.

Foreløbig er det udelukkende ved genbrugsstationen i Skærød, at der kan afleveres og købes rariteter og kasseret indbo. Der holdes åbent hver fredag, lørdag og søndag. Teltet er som hidtil placeret uden for indhegningen til genbrugsstationen med indkørsel fra Bomose Allé tæt ved en kommunal oplagsplads.

Der er endnu ikke fastsat en dato på for åbningen i Højelt. Her er teltet placeret umiddelbart inden for indkørslen, men det vil blive rykket længere væk fra pladsens hovedvej, så det ikke kommer til at genere trafikken.

Begge telte hed frem til lukningen »De gode ting«. Det navn skal nu erstattes af et nyt, fordi det har vist sig, at det gamle navn tilhører Vestforbrænding, oplyser Anette Kampf.

grafik køb billede