19. oktober 2021
Parkeringspladsen fremstår i dag ganske nedslidt. Foto: Projektforslag
Parkeringspladsen fremstår i dag ganske nedslidt. Foto: Projektforslag
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nedslidt parkeringsplads forskønnes for millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nedslidt parkeringsplads forskønnes for millioner
Gribskov - 24. september 2021 kl. 04:00
Af Nicklas Thorup Clausen

Samlet set skal det koste næsten 8 millioner kroner at forskønne den store parkeringsplads ved Rema 1000 og VP-Arkaden på Rådhusvej i Helsinge.

Med nedrivningen af den gamle SuperBest-bygningen og opbygningen af Rema 1000 på dele af det, der tidligere har været parkeringsplads, har den store parkeingsplads været lidt af en rodebutik, hvor parkeringspladsen tættest på Rema 1000 har været ny, mens den andre steder har været slidt ned.

Desuden er belysningen udtjent, og bøgehækkene flere steder i dårlig vækst.

Det skal der nu rettes op på i overensstemmelse med den lokalplan, der blev udarbejdet, da Rema 1000 skød op.

- I lokalplanen indgik der også en renovering af parkeringspladsen, og nu har vi fundet finansieringen til det, siger Pernille Søndergaard (NytGribskov), formand for Udvikling, By & Land.

Pernille Søndergaard betoner også, at man som del af renoveringen vil gøre klar til at etablere elladestandere på området. Det sker ved at trække trækrør allerede fra start, og vil også medføre, at der trækkes el til den eventplads, som den tidligere SuperBest-grund også kan fungere som.

I gang til vinter
Planen er, at anlægsarbejdet med projektets etape 1 kan starte sidst i 2021.

Projektets etape 1 består af etablering af størstedelen af p-pladserne (ca. 90) tættest på Rema 1000, trappeanlæg ved VP-arkaden samt beplantning ved p-pladserne. Fortovsrenovering på Rådhusvej, de sidste knap 40 parkeringspladser i pladsens vestlige ende samt beplantning mod Hammerichsvej venter til etape 2.

Etape 1 vil koste lige under 6 millioner kroner, mens der er option på etape 2, der har en pris på omkring 1,8 millioner kroner.

Projektets etape 1 er en udmøntning af budgetaftalen for 2020-2023, og administrationen har foreslået, at pengene til etape kan findes i den allerede eksisterende pulje til »Forskønnelse By & Land«.

Der vil samlet blive omkring 125 almindelige parkeringspladser og 8 handicap-parkeringspladser på området.

- Alt i alt kommer vi til at få en flottere parkeringsplads med mindre vedligehold, meget bedre trafiksikkerhed og mulighed for flere elladestandere i byen, siger Pernille Søndergaard.

Parkeringspladserne kommer til at blive belagt med betonfliser lige som på den allerede renoverede del ved Rema 1000.

Rejser du til udlandet i år?