18. november 2018
Besøgstallet er steget med omkring 20 procent på Rudolph Tegners Museum. Museumsdirektøren kalder det en travl og god sæson. 

 Foto:Allan Nørregaard
Besøgstallet er steget med omkring 20 procent på Rudolph Tegners Museum. Museumsdirektøren kalder det en travl og god sæson. Foto:Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Museum synger successæson af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Museum synger successæson af
Gribskov - 21. oktober 2018 kl. 14:56
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag eftermiddag klokken 15.30 spreder vokalerne fra kammerkoret Cantabo sig i midterrummet og de mindre sale på Rudolph Tegners Museum & Statuepark. Korets sang er samtidig tegn på, at 2018-sæsonen - bogstavelig talt - synger på sidste vers.

- Det er en tradition, som vi har holdt fast i de sidste 4-5 år. Koret går rundt på museet og leger med den specielle akustik og lyden. Det er en hyggelig måde at afslutte sæsonen på i stedet for bare at lukke døren, siger museumsdirektør Luise Gomard til Frederiksborg Amts Avis.

Hun tøver ikke med at kalde 2018 for en succes.

- Det har været en helt fantastisk sæson for os. Man tænker altid, at når vejret er godt, er det ikke museumsvejr, men i år har det været så godt, at folk har søgt kulturelle oplevelser udover stranden, siger Luise Gomard.

Hun har opgjort museets statistik indtil slutningen af september. Selvom antallet af besøgende i oktober mangler, så taler tallene deres tydelige sprog. 13.322 gæster har besøgt Rudolph Tegners Museum - dertil kommer besøgstallet i statueparken, som først bliver gjort op til næste år.

- Ved udgangen af september havde vi en stigning i antallet af besøgende på 20 procent. Det har været en virkelig god og travl sæson, siger Luise Gomard.

Museet rystede vinterdvalen af sig og slog første gang i 2018 dørene op lørdag 15. april.

Siden har året budt på open-air arrangementer, omvisninger, workshops, koncerter og særudstillinger. Særlig én ting står klart for Luise Gomard som et højdepunkt: Marokko-udstillingen.

- Rudolph Tegner var selv to gange i Marokko i 1900-tallet og blev inspireret af landets kultur, arkitektur og kunst. Derfor var det en interessant tanke, hvad Tegner ville have været inspireret af, hvis han så kunsten i Marokka i dag, siger Luise Gomard.

Et tredje møde mellem Tegner og Marokko blev en realitet, da kurator og kunsthistoriker Johan Zimsen Kristiansen sammen med Luise Gomard tog til Marokko og udvalgte otte kunstnere til at udstille på Tegners eget museum.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk