16. december 2018
Improvisation over Hundertwasser af Christine Gejlsbjerg.
gallery icon

Se billedserie

Improvisation over Hundertwasser af Christine Gejlsbjerg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Modsætninger mødes på udstilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Modsætninger mødes på udstilling
Gribskov - 04. december 2018 kl. 11:39
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er to modsætninger, der nu for fjerde gang kan ses sammen på en udstilling i Kulturhuset i Helsinge, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Modsætningerne er de billeder, som laves af Christine Gejlsbjerg, der bor i Annisse, og Niels Lolle, der bor i Gilleleje. De har tidligere været kolleger. I dag vil de hellere omtales som kunstnere end som tidligere pædagoger og lærere for psykisk syge på Nødebogård. Udstillingen er allerede åbnet, selv om den officielle fernisering først holdes lørdag 8. december 14:00-16:00.

Begge udstillere har malet og udstillet hver for sig gennem godt 30 år i både Danmark og udlandet. De er begge medlemmer af forskellige kunstnerforeninger, så som Kunstrunden Nordsjælland, Gribskovmalerne, Kunst i Fileten, Hornbækmalerne og Ad Hock, som de også udstiller sammen med.

Niels Lolle maler med akrylfarver, mens Christine Gejlsbjerg bruger olie. Begge bruger lærreder i mange forskellige formater. Ingen af kunstnerne vil vedkende sig en speciel kunstnerisk retning, men Niels Lolle maler mest naturalistisk, mens Christine Gejlsbjerg lader det være op til beskuerne selv at tænke over, hvad billedet kan forestille.

Christine A. Gejlsbjerg er født i Wien 1946. Hun maler billeder i serier, hvor der kan indgå mellem to og 100 i hver. Det, man nu kan se i Kulturhuset, er motiver, der er inspireret af F.R.D. Hundertwasser, som ligeledes er født i Østrig.

Niels Lolle er vokset op i Nyboder. Hans far var marineofficer og i en årrække udstationeret på Færøerne. Oplevelserne og indtryk fra barneårene på de nordatlantiske øer giver fortsat inspiration til nye malerier. Han maler desuden motiver fra Gilleleje og Grønland, som han har besøgt flere gange. Der kan læses mere om de to udstillere på hjemmesiderne www.galler-gejlsbjerg.dk og www.niels.lolle.dk.

Under ferniseringen synger sangkoret Tørvetrillerne fra Gadevang drikkeviser, og et medlem af Nordkystfortællerne møder op med en historie, der er inspireret af udstillingen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk