21. juli 2018
Frederik løber i Vejby. Foto: Margit Kildevang
Frederik løber i Vejby. Foto: Margit Kildevang
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Løb med Frederik i Vejby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løb med Frederik i Vejby
Gribskov - 17. maj 2018 kl. 14:32
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Anden pinsedag den 21. maj afvikles i landets store byer Royal Run, hvor man kan løbe med kronprins Frederik i anledning af, at kronprinsen fylder 50 år den 26. maj.

I Vejby vil man ikke stå tilbage for det, så dagen før - pinsedag 20. maj - kan både voksne og børn også løbe med Frederik.

- Om kronprinsen dukker op for at varme op til dagen efter, ved vi ikke, men han er velkommen. Og ellers har vi mindst en anden Frederik fra egne rækker, der vil løbe i spidsen, siger formand for Vejby Idrætsforening Niels Jørgen Larsen om initiativet.

Løbeturen, som man også kan vælge at gå - alle sætter deres eget tempo - er på ca. fire km rundt om Vejby med start og mål på idrætspladsen, Sportsvej 4. Løberne sendes afsted ca. kl.11.00, efter at fitnessinstruktør Patrick Larsen har sørget for opvarmningen.

- Vi laver arrangementet for at hylde kronprinsens eget initiativ og hans store idrætsinteresse - og samtidig for at fremme motionstanken og kampagnen Bevæg dig for livet, siger Niels Jørgen Larsen.

Ruten følger en del af kløverstierne omkring Vejby. Man kan vælge at gå ruten eller løbe den to gange, hvis fire km ikke er nok. Det er gratis at deltage, der er ingen præmier, alle er vindere.

På idrætspladsen vil der samtidig i tidsrummet kl.10.30 til ca. 14.00 være mulighed for hygge sig med forskellige sports- og legeaktiviteter, ligesom der kan købes forfriskninger.

Dermed bliver arrangementet også en premiere på de familie-søndage som Vejby IF fremover vil afvikle på idrætspladsen i sommerhalvåret. Tanken er at børn og voksne blot møder op og hygger sig på tværs med fodbold eller andre lege- og motionsaktiviteter. I løbet af maj etableres der nye legeredskaber og opstilles shelters ved bålpladsen, der er indrettet ved idrætspladsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk