10. december 2018
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunaldirektør stopper øjeblikkelig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunaldirektør stopper øjeblikkelig
Gribskov - 10. oktober 2018 kl. 09:38
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To direktører - den ene kommunaldirektøren -, er indstillet til øjeblikkeligt at stoppe i Gribskov Kommune.

arrow Læs også: Fyret direktør får 2,5 millioner med sig

Økonomiudvalget besluttede onsdag morgen at indstille til Byrådet at stoppe samarbejdet med to direktører. Politikerne ønsker en ny profil, der blandt andet kan stå i spidsen for en smidig organisation, der i endnu højere grad kan tilpasse sig morgendagens velfærdsopgaver.

Det skriver Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.

Borgmester Anders Gerner Frost:

- Nu er tiden kommet til, at vi skal have løftet kommunen til et endnu højere ambitionsniveau og etableret Gribskov Kommune version 2.0. Et arbejde vi i Byrådet ser meget frem til. Et samlet Byråd står bag budgetaftalen og har sat 3 tydelige pejlemærker for kommunens fremtid:

* En ambitiøs investeringsplan med blandt andet en ny vej mellem Græsted og Gilleleje samt etableringen af et sundheds- og borgerhus

* Et ønske om en endnu mere agil organisation, der kan matche morgendagens velfærdsopgaver og

* Et Byråd der samler sig om færre fokusområder til glæde for borgere og virksomheder

I det lys har vi besluttet, at Byrådet søger en ny kommunaldirektør, der kan skabe et engagement og retning sammen med vores dygtige medarbejdere.

De to direktører er kommunaldirektør Holger Spangsberg Kristiansen og direktør for Teknik og Erhverv Astrid Damgaard Ravnsbæk skal ophøre.

Begrundelsen er altså, at Økonomiudvalget ønsker andre profiler til den fremadrettede ledelse af Gribskov Kommune.

Holger Spangsberg Kristiansen og Astrid Damgaard Ravnsbæk er begge fritaget for at arbejde indtil Byrådets endelige beslutning.

I forlængelse af Byrådets beslutning i november konstitueres ressource- og kulturdirektør Sascha V. Sørensen i stillingen som kommunaldirektør, indtil stillingen er genbesat.

Set i lyset af den netop indgåede budgetaftale og det forestående arbejde med en ny organisation med færre ressourcer og en ny prioritering af opgaver har Økonomiudvalget desuden anbefalet Byrådet, at stillingen som direktør for Teknik og Erhverv ikke bliver genbesat

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk