19. oktober 2021
For mange kan det være en udfordring at få sport, uddannelse, venner og fritidsjob til at gå op i en højere enhed. Modelfoto: Adobe Stock
For mange kan det være en udfordring at få sport, uddannelse, venner og fritidsjob til at gå op i en højere enhed. Modelfoto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klumme: Gribskov skaber et fællesskab for eliteidrætsudøvere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klumme: Gribskov skaber et fællesskab for eliteidrætsudøvere
Gribskov - 28. september 2021 kl. 17:01
Af Emilie Louise Kofod Riisager, Gribskov Gymnasium

Foreningsidræt er en stor del af hverdagen for mange børn og unge i Gribskov Kommune. Her samles glade ildsjæle om en fælles idrætsdisciplin, og dette betyder for mange et styrket fællesskab og en masse nye venner. Men idrætten rækker også ud over vennerne og det lokale fællesskab. For eliteidrætsudøvere betyder idrætten også at kunne udvikle sine sportslige evner og konkurrere på nationalt såvel som internationalt niveau.

Mine tanker mister fokus. Det er midt på eftermiddagen, og jeg fanger mig selv i at stirre blindt på de mange upersonlige initialer, der i takt med, at undervisningen skrider frem, har erstattet de mange ansigter, der ellers i starten af hjemmeundervisningen figurerede over Teams. Jeg sidder foran skrivebordet og kigger rundt i værelset. Mine øjne glider hen over de mange billeder på væggen. Billederne af skoleminder og ikke mindst sportsminder. Skoledagen er nu forbi, og i morgen gentager sig endnu en hjemmeundervisningsdag på det samme værelse. Den travle eftermiddag, der venter med lektier, fritid og sport, truer med at dræne mit sidste overskud og energi. Denne følelse får mig til at tvivle: Hvordan kan jeg få det hele til at passe sammen?

Ung i Gribskov
Hvordan ser de unge på verden og på livet i Gribskov? I samarbejde med Gribskov Gymnasium har Ugeposten udskrevet en artikelkonkurrence. Denne artikel er en af besvarelserne.
Udfordring for mange

For mange kan det være en udfordring at få sport, uddannelse, venner og fritidsjob til at gå op i en højere enhed. Netop dette har jeg selv oplevet på egen hånd. Jeg kan f.eks. huske dengang, jeg efter 9. klasse tog springet til gymnasiet. Her blev jeg mødt med en travl hverdag og en masse gøremål. De lange skoledage, eftermiddage med lektier, afleveringer og sene dage i træningshallen med elitegymnastik lagde et stort tidspres på mine skuldre. Men endnu sværere blev det at balancere min faglige indsats i skolen og samtidig have et ønske om at deltage i de internationale gymnastikkonkurrencer. Man kan spørge sig selv: Hvilke muligheder har man som eliteidrætselev i Gribskov Kommune?

Telefonen giver lyd

Dette spørgsmål bringer mig tilbage til min erindring. Den travle eftermiddag med lektier, fritid og træning bliver hurtig afbrudt. Jeg hører min telefon give lyd fra sig, den lyd, jeg siden formiddagens indtræden har ventet på. Jeg åbner telefonen med stor iver, men idet jeg kigger på telefonen, breder der sig en opgivende stemning fuld af skuffelse, rastløshed og frustration. Det er endnu en melding fra min træner. I beskeden lister hun alle de internationale og nationale konkurrencer op, der i månedens forløb, i lyset af corona, er blevet aflyst på stribe.

Endnu en lyd fra telefonen afleder min opmærksomhed, men denne gang mærker jeg et stort smil brede sig. Det er et facebookopslag, der inviterer til virtuel mentaltræning for Gribskovs eliteidrætselever. Dette får mig til at tænke på: Hvilken betydning har indsatsen på eliteidrætten i Gribskov Kommune?

Gode rammer i Gribskov

Gribskov Kommune skaber gode rammer for dens eliteidrætsudøvere både ift. faciliteter, men ikke mindst gennem Gribskov Elite og Talentudvikling. Her ligger fokus netop på en styrket indsats om at skabe et lokalt fællesskab om eliteidrætten i Gribskov Kommune ved blandt andet seminarer og rådgivning ift. sporternæring, mental- og skadeforebyggende træning til at fremme udviklingen hos den enkelte sportsudøver. I skole- og uddannelsesmiljøet skaber dette et større overskud og en forbedret trivsel for idrætsudøveren. På Gribskov Gymnasium er eliteidrætten også i fokus, og dets samarbejde med Gribskov Elite muliggør, at jeg som studerende i idrætsklassen får optimale forhold til at balancere min ungdomsuddannelse og samtidig løfte mit sportslige niveau som gymnast. Som gymnasielev har særligt tilbuddet om morgentræning givet mig mulighed for at få inspiration fra en højkompetent idrætslærer og samtidig sætte fokus på skadeforebyggende træning. Ikke mindst har gymnasiets tilbud om morgentræning givet mig muligheder for at møde andre eliteidrætselever med høje sportslige ambitioner ud over min egen sportsgren, og dette skaber et fantastisk fællesskab.

Rejser du til udlandet i år?