29. september 2021
Efter 16 år på kutteren Christina Mortensen er Klaus Jensen nu gået i land hos Gilleleje-Isen. Foto: Jørgen Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Efter 16 år på kutteren Christina Mortensen er Klaus Jensen nu gået i land hos Gilleleje-Isen. Foto: Jørgen Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klaus var fisker i årevis: Nu har han taget et helt nyt skridt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klaus var fisker i årevis: Nu har han taget et helt nyt skridt

For hver sommer der går, bliver Gilleleje en større og større turistmagnet. Samtidig svinder fiskerierhvervet på havnen ind, så tidligere fiskere må gå på land. Mød én af dem her

Gribskov - 01. august 2021 kl. 07:12
Af Nicklas Skyum Clausen

Med store øreringe, en nøgen dame tatoveret og iklædt spraglet, stribet skjorte passer Klaus Jensen egentlig perfekt ind i det unge, smarte miljø, der de seneste par måneder er skudt op ved Gilleleje-Isen i udkanten af industrikvarteret Stæremosen i Gilleleje.

Men tatoveringerne bærer også en anden historie. For han er ikke en smart, ung hipster. Klaus er fisker. Også selv om han på havnen i Gilleleje altid har gået under navnet "bageren".

Bag Gilleleje-Isen er Tobias Bregnbak, Anders Kanberg og Svend Hansen. Tre unge mænd, der brænder for Gilleleje - og for is. Med Tobias' baggrund som uddannet kok fra en michelin-resturant, Svends håndværkererfaring og Anders' lange erfaring som iværksætter og journalist har de på kort tid sat Gilleleje på is-landkortet. Seneste bestilling er på en ordentlig ladning hjemmelavet regnbueis, som kendiskokken Umut Sakarya disker op med, når han sidst i juli indtager Restaurant Gilleleje Havn.

Silden slap op

Og netop havnen har i århundreder gjort, at Gilleleje har været kendt som et af Sjællands absolutte knudepunkter for fiskeri.

Det har længe været med til at trække turister til byen, men fiskeriet har de seneste år været udfordret. På få år er antallet af kuttere i havnen halveret, Fiskernes Filetfabrik er lukket, og der fiskes nu stort set kun jomfruhummer i Kattegat.

Klaus Jensen er en af dem, der har mærket nedgangen i fiskeriet. Efter at have sejlet på kutteren Christina Mortensen i 16 år, måtte Klaus Jensen og hans to kollegaer gå i land.

- I mange år kunne vi leve godt af vores sildekvoter i Kattegat og Østersøen. Men så fandt biologerne pludselig ud af, at der ikke var flere sild, så kvoterne skulle beskæres. Inden for to år i 2018 og 2019 tog de hele vores levebrød, siger Klaus Jensen.

En livsstil med afsavn

Christina Mortensen er siden blevet solgt, og ham, der havde båden, har købt en mindre, hvor han og en anden nu fisker jomfruhummer fra. Men Klaus Jensen er blevet på land i Gilleleje, som han flyttede til fra Møn i 1992.

Og siden har han skullet finde sig selv, erkender han.

- Jeg troede, jeg skulle fiske med en anden båd, men det blev ikke til noget. Så har jeg lavet lidt forefaldende arbejde; det har været overlevelse, der skulle jo brød på bordet. Men for første gang føler jeg nu, at jeg har ramt noget, der lige er mig, smiler Klaus Jensen og slår armene ud.

Fiskeren er nemlig blevet ismand. På Fiskerbakken i Gillelejes industrikvarter slog Gilleleje-Isen i maj måned dørene op, og i juli er Klaus Jensen kommet med på holdet.

- Jeg har i mange år gået og tænkt, at det er mærkeligt, man ikke sælger noget ordentligt is her i Gilleleje, når man nu sælger så meget af det, siger Klaus og fortsætter:

- Men jeg har jo haft alderen imod mig: Når man snart er 60 år, så er det ikke lige tiden at gå ud at låne et par millioner til at starte noget op.

Klaus erkender gerne, at han savner turene på havet. Som fisker brugte han og resten af besætningen på Christina Mortensen sammenlagt omkring 160 døgn årligt på søen.

Fra august til påske fiskede de sild. Så jomfruhummer i et par måneder, og fra omkring 1. juli og frem til midten af august blev der holdt ferie, rigget til og gjort klar til næste sæson.

- Nu skal man jo lige pludselig til at vænne sig til at have en anden hverdag. Vi har fået et helt andet liv. Hvad jeg - vi - ikke har sagt nej til af ting i familien. Konfirmation en søndag? Der sejler jeg klokken 10 om formiddagen, og sådan hele vejen igennem. Så lå vi ovre på vestkysten og fangede tobiser om foråret, og det er jo, der er konfirmationer, siger Klaus og tilføjer grinende:

- Nogle i vores familie holdt simpelthen op med at invitere os, for vi kom alligevel aldrig.

Dermed har både han og konen skullet vænne sig til, at det nye job er klokken 8-16.

- Det er en fager ny verden, men det er sgu meget sjovt, konstaterer Klaus Jensen.

Som fisker føler han også, at arbejdet med de gode råvarer falder ham naturligt. Som fisker gav flottere fisk højere priser på auktionen, og lidt af det samme går igen hos Gilleleje-Isen.

- Vi skal jo lave noget, som folk gider spise, smiler han.

Det har han på sin vis også endnu mere erfaring med. For tilnavnet "bageren" på havnen i Gilleleje er ikke kommet ud af den blå luft.

- Jeg var faktisk bager, da jeg flyttede til Gilleleje i 1992. Det arbejdede jeg også som i mange år, men måtte stoppe op omkring årtusindskiftet på grund af mel-allergi.

Som bosiddende i Gilleleje i knap 30 år har Klaus Jensen tydeligt kunnet mærke, at der for hvert år er kommet flere og flere turister til byen. Turistmagneten er stærk.

Derfor er Klaus ikke i tvivl om, at hans nye branche har gode forudsætninger.

- Og jeg tror og håber satme, at vi har så mange gode ideer, at vi kan holde den gående hele året, siger han.

Det nye og gamle liv

Han er dog også bevidst om, at hans nye liv i turistbranchen hænger sammen med det gamle på havnen.

Det kan han se, når han besøger Klintholm på Møn. Her er han oprindeligt fra, har stadig et hus på øen - og igennem tiderne har han også losset masser af sild på havnen. Men havnen er stort set væk i dag.

- Der var en stor havn, da jeg flyttede herop for 30 år siden. Men sidste år blev der kun landet fisk for tre millioner, det er så godt som ingenting.

Havnens deroute i Klintholm har også haft stor betydning for det omkringliggende samfund, siger han. For den tidligere mønske turistmagnet trækker knapt mere.

- Købmanden brændte, og der er ingen grund til at bygge den op igen for de fire pensionister, der stadig er tilbage. Så der kan man se, hvor helt ad røven det kan gå, når magneten forsvinder, siger Klaus Jensen om den tidligere travle havneby. Der er i dag en mindre købmandsbutik på 50 kvadratmeter i byen.

Han fortsætter:
- Det er et bevis på, hvor galt, det kan gå, når fiskeriet ikke er der mere.

Stemmer du til kommunalvalget i år?