5. april 2020
Søborg Kirke opfordrer alle i Gribskov Kommune til at hejse Dannebrog søndag. 

Foto: Jens Wollesen
Søborg Kirke opfordrer alle i Gribskov Kommune til at hejse Dannebrog søndag. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kirke vil lave flagdag: Vi skal holde fanen højt gennem krisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirke vil lave flagdag: Vi skal holde fanen højt gennem krisen
Gribskov - 23. marts 2020 kl. 12:02
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Har du en flagstang, så hejs Danneborg helt til tops på søndag. Sådan lyder opfordringen fra Søborg Kirke og præst Sarah Auken. De forsøger at starte et initiativ, som skal give danskerne en fællesskabsfølelse og et samlingspunkt i de svære corona-tider.

- Vi står i en situation, hvor det meste af Danmark er lukket ned, og hvor vi ikke kan samles med venner og naboer eller søge trøst de steder, vi plejer. Vi mangler en måde at samles i glæde og i fællesskabets ånd, og derfor foreslår vi, at vi holder fanen højt. Bogstavelig talt, siger Sarah Auken og fortsætter:

- Andre steder, både i udlandet eller i større danske byer, kan man synge sammen fra altanen, men det er lidt svært i Gribskov. Vi kan selvfølgelig stå i hver vores døråbning, men det giver ikke samme fællesskabsfølelse. Den kan vi få ved at hejse flaget sammen og samtidig og lade det vaje over hele kommunen.

Kirken er ligesom skoler, institutioner, idrætstilbud og mange virksomheder fysisk lukket. Men folkekirkens ånd kan i følge Sarah Auken ikke bare lukkes ned. Den lever videre gennem folk.

- Initiativet udspringer fra kirken med et ønske om, at vi samles om et symbol, der viser fællesskab og håb, siger Sarah Auken.

Kirken har forsøgt at udbrede budskabet om en fælles flagdag på de sociale medier. Her er startet en begivenhed, der løber søndag fra klokken 08.00 til 17.00. Begivnheden er set af 7.000 mennesker og indtil videre har 60 personer tilmeldt sig.

- Lige nu er vi lammet og paralyseret, men vi skal også til at gribe til handling. I morgen tidlig vil flaget stå og vaje ved Søborg Kirke, og vi håber, at mange andre følger trop. Så kan vi gøre det næste søndag igen, siger præsten.