8. marts 2021
Trine Egetved (K)
Trine Egetved (K)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: K: Hvad vil ny bydel koste?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

K: Hvad vil ny bydel koste?
Gribskov - 27. januar 2021 kl. 04:04
Af Trine Egetved, byrådsmedlem (K)

I Det Konservative Folkeparti drøfter vi i øjeblikket udviklingen af "Troldebakkerne" i Helsinge. Da vi desværre ikke har plads i hverken Udvikling, By og Land eller Økonomiudvalget skal vi derfor bede borgmesteren om at svare på en række spørgsmål, der kan afklare, hvor stor kommunens netto-indtjening ventes at blives ved salg af området. Spørgsmålene skal desuden give overblik over allerede afholdte og kommende udgifter, så der kan skabes et samlet overblik over økonomien i området.

1. Udgifter til køb af arealerne?

2. Udgifter til arkitekturkonkurrence og planarbejde eksternt og internt år for år siden købet.

3. Udgifter til byggemodning, infrastruktur og fællesarealer.

4. Igangværende kontrakter med rådgivere og entreprenører.

5. Er det netop igangsatte anlægsarbejde med infrastruktur og øvrige arealer etapeopdelt, så det kan gennemføres i takt med salget af klyngerne?

6. Hvilke købsaftaler er gennemført og bogført, specificeret på de enkelte klynger?

7. Købsaftaler, der kan realiseres i 2021 og bogføres?

8. Hvordan sker der afdrag på kommunens lån indgået i forbindelse med købet af Bøgeskovgård?

9. Hvordan er kommunens likviditet påvirket frem til dato - og forventet påvirkning i 2021 og 2022?

10. Er der sket en vurdering af trafikafvikling til og fra Troldebakkerne og Laugøvej, herunder også Bøgeskovgård Børnehave, så der kan blive omkostninger til rundkørsel eller anden sikring af trafikken ved Valbyvej?

11. Hvornår forventes området færdigudbygget og hvilke forventede skatteindtægter, er der lagt ind i kommunes budget for dette område fra hvornår?

Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?