16. december 2018
Klosterets ansatte var klar med en fortælling om deres særlige varer på markedet. Foto: Allan Nørregaard.
gallery icon

Se billedserie

Klosterets ansatte var klar med en fortælling om deres særlige varer på markedet. Foto: Allan Nørregaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Julemarked slog alle rekorder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julemarked slog alle rekorder
Gribskov - 04. december 2018 kl. 04:10
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi har aldrig haft så mange besøgende. Det vi forventede, blev til fulde indfriet.

Helle Simonsen, publikumschef på Esrum Kloster, er tydeligt begejstret for weekendens julemarked. Endnu kan klosteret ikke sætte besøgstal på, men ud fra foreløbige omsætningstal og vurdering af antallet af gæster i weekendens løb, er der ingen tvivl om, at der blev sat rekorder, lyder det fra publikumschefen.

- Vi ved jo ikke helt, hvor mange gæster, der kommer, da vi ikke tager entré. Men vi måler på, hvor mange biler, der er, og hvor mange, der i snit sidder i dem, samt en vurdering af, hvor mange, der tager bus og tog. Vi ser også på transaktionerne. Og det er for tidligt at sige noget om antallet. Men det blev rekordbesøg og rekordomsætning, siger Helle Simonsen.

Lørdag var der mildt og stille vejr, så mange nød varm gløgg og spiste ved foodtrucks udendørs, fortæller Helle Simonsen. Men selvom vejret søndag var kedeligt og regnfuldt, var der lige så mange forbi markedet som lørdag. Fredag, hvor der ellers allerede kort efter åbningen var fyldt op på parkeringspladsen, blev den mindste dag - men alligevel dobbelt op i forhold til sidste år.

- Der er ingen tvivl om, at der var flere end de 5-6000, der var sidste år, i løbet af weekenden. Det har været et billede, der har været gældende hele året. At lige meget hvad vi laver, kommer der flere mennesker, siger Helle Simonsen.

Gearet til gæster
Selvom der til tider var pres på parkeringsområdet, fungerede det hele fint.

- Vi var gearet til flere mennesker og havde taget vores forholdsregler, siger hun.

Publikum tog godt i mod markedet. Kun én klagede over, at der ingen nisser var.

- Der er hvert år én, der skriver, det er for dårligt, at der ingen nisser var, siger Helle Simonsen.

Men det er et helt bevidst valg, da klosteret ønsker at knytte markedet op på fortællingen om klosteret.

- Vores særlige varer er knyttet til en fortælling. På et tidspunkt fik jeg en snak med en familie, mens jeg stod og solgte ost. Og de var glade og sagde tak fordi jeg fortalte om det. Og det er næsten det, vi er mest glade for - at vi har en fornemmelse af, at vi aldrig har talt med så mange mennesker før, siger Helle Simonsen.

Hvis man ønsker at lægge vejen forbi klosteret inden jul, kan det nås de næste to weekender.

- Vi har stadig gode ting på hylderne, siger Helle Simonsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk