16. juni 2019
Mange skrev sig op til en bolig i Kildehøj Park - men det var lejere ikke ejere. Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
gallery icon

Se billedserie

Mange skrev sig op til en bolig i Kildehøj Park - men det var lejere ikke ejere. Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen vil købe i Kildehøj Park

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen vil købe i Kildehøj Park
Gribskov - 08. januar 2019 kl. 09:23
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det tidligere Tisvilde Ø, nu Kildehøj Park, kan ikke sælges. Ejere satser nu på udleje

- Vi har taget beslutningen før jul. Det går for langsomt med at sælge og så tager vi konsekvensen af en fejlvurdering og sadler om.

Sådan lyder det fra Søren Toft-Nielsen, der har finansieret køb af grundene på et markstykke mellem Holløse og Vejby., hvor et nyt kvarter Kildehøj Park skal opføres.

Der har været en del bump på vejen for den bebyggelse, som nu bliver til rene lejeboliger - når der kan findes en investor.

I 2016 kom det frem, at den oprindelige initiativtager til Tisvilde Ø, Jens Kølbæk-Rasmussen, netop var idømt to år og seks måneders fængsel for momssvindel og havde to tidligere fængselsstraffe bag sig, bl.a. for bedrageri. Kølbæk Rasmussen røg ud og projektet blev videreført af Søren Toft-Nielsen. Senest er 2E-Group gået ind i projektet

Søren Toft-Nielsen beklager, at man har fejlvurderet, hvor meget et ejemarked det er, i forhold til et lejemarked. De få, der har meldt sig til at eje en bolig, vil nu få brev om, at kontrakterne opsiges.

- Vi har solgt nogen, og de kontrakter må vi annullere. Vi kan ikke opføre en håndfuld boliger som ejerboliger. En investor, der køber til udleje, vil have hele bebyggelsen, siger Søren Toft-Nielsen.

80 er skrevet op
Ifølge Søren Toft-Nielsen er der dialog med flere investorer. Det handler om en investering på omkring 140 mio.

- Så det vil typisk være en pensionskasse eller en stor velhavende privat investor. Vi har haft boligerne til salg - og det er gået for langsomt. Men stadig flere vil gerne leje. Vi har omkring 80 lejere skrevet op til 62 boliger af varierende størrelse

- Jeg har talt med mange lejere, både enlige, forældre efter skilsmisse, ældre og pensionister, der har ejet hele deres liv og gerne vil bo til leje. Jeg fik for to uger siden en mail fra en dame, der havde solgt sit hus og var superinteresseret i, hvornår vi kom i gang

Oprindelig var det forventet, at boligerne stod klar til skolestart. Men markerne nedenfor Trongården ligger helt uberørte hen. Der er ikke taget første spadestik - og det bliver der altså ikke, før der er en investor.

- Det med skolestart kan vi ikke opfylde. Så snart vi har fundet investorer går vi i gang. Men forsinket - det er det blevet. Vi er i dialog med flere investorer, som er interesserede. Vi tilbyder ret høj startforretning, så risikoen for en investor er ret lav.

Kvarteret nedenfor Vesterled og Trongården får, efter planerne, som blev godkendt i Gribskov Kommune denne forsommer - boliger på henholdsvis 75 og 90 kvadratmeter samt de lidt større på 105 og 125.

Den beslutning blev taget efter et borgermøde om bebyggelsen, hvor der viste sig et klart behov for mindre boliger.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede