10. december 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hyldest til en møbelhåndværker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hyldest til en møbelhåndværker
Gribskov - 17. marts 2018 kl. 18:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udstillingen »Ivan Schlechter 100 år - En hyldest til møbelhåndværket« på Munkeruphus skulle have været åbnet med deltagelse af hovedpersonen selv. Men søndag den 4.marts mistede Danmark en af sine bedste møbel-håndværkere blot få uger forinden han kunne være fyldt 100 år.

Møbelpolstrer Ivan Schlechter var den håndværksmæssige mester bag en række af de allerførste møbelklassikere, som han skabte sammen med arkitekter som Mogens Koch, Jørgen Gammelgaard, Poul Kjærholm, Hans J. Wegner og Aagaard Andersen. Blot for at nævne et par stykker.

Som hyldest til Ivan og håndværket viser Munkeruphus i foråret 2018 en mindre udstilling i caféen med et udvalg af Ivan Schlechters møbler i flettet kærnelæder, herunder bl.a. den legendariske ståstol fra 1980, som Schlechter lavede i samarbejde med Gunnar Aagaard Andersen (1919-1982).

Ivan Schlechter og Gunnar Aagaard Andersen udviklede en række teknisk udfordrende prototyper og fandt sammen løsninger på håndværksmæssige detaljer i Aagaard Andersens møbeldesign. Ivan Schlechter boede desuden på Munkeruphus i en årrække.

Udstillingen viser også en række portrætter af den 99-årige Ivan Schlechter taget af fotografen Martin Bubandt. Fotografierne gengiver Ivan i sit elskede værksted i Gilleleje, hvor han indtil for nyligt arbejdede med læder og polster hver dag indtil kl. 12.

Udstillingen er blevet til i samarbejde med Svend Svendsen, fotograf Martin Bubandt og design-journalist Aase Holm og er realiseret med bidrag fra flere af Schlechters tidligere samarbejdspartnere; Fritz Hansen, Thomas Kjærholm, Poul Kjærholm ApS, Mogens Koch, PP Møbler, Døssing & Partners, Skindhuset, Restaurant Gl. Mønt samt Svend Repp Jensen Eftf.

Udstillingen kan opleves på Munkeruphus, Munkerup Strandvej 78 i perioden fra den 25. marts til den 27. maj 2018, fredag til søndag kl. 12-17. Der er gratis adgang til udstillingen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk